Billede beskrivelse

Spidskandidaten har ordet: Et seriøst parti der går efter resultater

08. november 2021 kl. 06.00

FREDERIKSHAVN: Til trods for at SF i dag kun har et mandat i Frederikhavn byråd har vi arbejdet hårdt for at opnå resultater til gavn for borgerne. Det vil vi også fortsat stå på mål for.

Unges trivsel er et af de områder, der har været på SFs dagsorden de seneste fire år.

Der er nu fast afsat penge i budgettet til at arbejde med de problematikker og udfordringer unge og forældre oplever i teenagealderen.

Derudover har vi sikret at der nu er gratis psykologhjælp til unge. Vi har sikret penge til flere socialrådgivere til hjælp i udsatte familier.

Den grønne omstilling har altid været vigtigt for SF. Frederikshavn kommune er blot en lille prik i en stor verden. Men derfor bliver vi alligevel nødt til at gøre noget. Derfor har SF stået i spidsen for at kommunen har stoppet brugen af round op og indfasning af el-biler. Vi siger ja til solceller og vindmøller.

Som formand for sundhedsområdet de seneste fire år har jeg brugt tid på at sætte fokus på den mentale sundhed, så det vægtes i samme grad som den fysiske sundhed.

Arbejdet fortsætter og der skal være fokus på kommunevelfærden på alle dagsordener, til alle møder, i alle referater og allervigtigst ude i virkeligheden.

I den kommende periode skal vi i hus med minimumsnormeringerne.

De første seks år er afgørende år for os som mennesker, derfor er det enormt vigtigt at vores børn møder en hverdag hvor der er tid nok og hvor der nok voksne skuldre og knæ.

Der skal zoomes ind på Skoleområdet. Kortere skoledage, færre test og mindre præstationspres, der skal være ro i barnet for optimalt at kunne modtage læring. Ro på børnelivet, Bedre ressourcer til inklusion.

Vi ser desværre en stigning af unge der mistrives mentalt. Flere og flere oplever angst, depression, ensomhed osv. det skal taget seriøst NU. Det kræver politisk fokus og handling.

Børnenes fritid skal prioriteres. SFO, klubber og i foreningslivet er de steder hvor børnene bruger deres fritid. Her skal være rart at være, det skal være sjovt og der skal være nok nærværende voksne. Voksnes og ældres fritid og er dyrebar, derfor skal alle have lige muligheder for at deltage og være en del af et fællesskab.

Socialt udsatte og psykisk sårbare, skal i højere grad tænkes ind i vores normale aktiviteter, ”kasserne” for fællesskabet er blevet for små. Vi skal sikre at der er plads til alle mennesker i vores samfund.

Vi vil fortsætte med at være miljøets vogtere. Den grønne omstilling er i gang, det skal være i fokus nu, i morgen og i fremtiden.

Vi er nødt til at passe på de ansatte vi har i denne benhårde sektor. Hvis ikke vi passer på vores ansatte kan de ikke passe på vores ældre.

Flere opgaver glider fra sygehusene over til kommunerne. Heldigvis er vores ansatte topdygtige til at løse opgaverne men der skal være nok. Nok sygeplejsker og nok hjælpere og assistenter. Forebyggelsen skal prioriteres for det giver bedre liv til den enkelte borger.

Grundstenen for alt dette er en stabil økonomi og et samarbejde, der evner at skabe tryghed for de borgere, der bor og arbejder i kommunen.

Vi skal ikke bruge flere penge end vi har, til gengæld skal alle de penge vi har til rådighed bruges og de skal bruges klogt.

Del artiklen
Annonceret indhold
Nyeste

Nyeste