Billede beskrivelse

Spar V i god gænge

19. august 2021 kl. 06.00

Sparekassen Vendsyssel leverer med et resultat på 380 millioner før skat det bedste halvårsregnskab nogensinde.

Resultatet er blandt andet skabt på grundlag af god indtjening i den primære drift.

- Vi er meget tilfredse med halvårsresultatet for 2021, og vi er specielt glade for den fortsatte stabilitet i vores primære drift. Resultatet viser, at sparekassen har en solid kerneforretning, hvor vi igen leverer en stærk indtjening.

- Det er vores strategi, at vi løbende skal udvikle forretningen, men det skal altid være med udgangspunkt i en kontrolleret vækst. Halvårsregnskabet bekræfter os i, at vi er særdeles velkonsoliderede, hvilket giver os stor handlefrihed og ro til at kunne tænke langsigtet, understreger adm. direktør for Sparekassen Vendsyssel Vagn Hansen.

Både sparekassens kursreguleringer og nedskrivninger var ved halvåret 2020, ligesom resten af den finansielle sektor, påvirket af udfordringerne med Covid-19, men også her er der styr på forretningen.

- Vores kursreguleringer for 1. halvår 2021 bidrager med 73 mio. kroner stærkt til årets resultat, og vi har samtidig tilbageført en del af vores nedskrivninger, så vores samlede nedskrivninger på udlån og tilgodehavender i regnskabet netto viser et plus på 20 mio. kroner, siger Vagn Hansen.

Del artiklen
Annonceret indhold
Nyeste

Nyeste