Anne Louise Langagergaard, Julie Haagensen, gemt bag maskotten er Emil Feldtmose, Emma Sørensen, Silke Hundevad, Camilla Haagensen, Silke Skrubbeltrang, Nynne Kamilla Nyborg og Freja Borsje Vittrup.
Livet her

SOS Nord tæt på podieplads

Er nu landets fjerdebedste forening målt på funskate-resultaterne

12. marts 2020 kl. 05:01
Anne Louise Langagergaard, Julie Haagensen, gemt bag maskotten er Emil Feldtmose, Emma Sørensen, Silke Hundevad, Camilla Haagensen, Silke Skrubbeltrang, Nynne Kamilla Nyborg og Freja Borsje Vittrup.
Joanna Mikkelsen, Chilie Vejrum Terp, Simone Jensen og Camilla Langagergaard. Forrest siddende på hug er Lærke Gregersen Feldtmose.

FREDERIKSHAVN: Nu er kunstskøjteløb-sæsonen 2019/2020 ved at nærme sig sin afslutning og traditionen tro blev der igen i år afholdt FunSkate Finale i Odense. Skøjte og sports forening Nord stillede med 14 deltagere.

Til finalen i FunSkate er det løbere fra hele Danmark som samles over en hel weekend for at konkurrere i både programmer og elementer.

Lørdag 7. marts var det Lærke Gregersen Feldtmose, første løber fra foreningen som skulle udføre sit program. Trods sygdom i dagene op til gjorde hun det rigtig flot. Hun havde god udstråling og flotte spring, pirouetter og elementer.

Chilie Vejrum Terp som stiller op i samme kategori som sin klubveninde Camilla Langagergaard, udførte sit thai-inspirerede program med god energi.

Camilla havde fået foretaget små justeringer i sit program nogle dage forinden, men klarede det rigtig flot.

Med mange løbere i samme kategori er det med at skille sig ud og gøre sig bemærket, hvilket begge piger gjorde.

Der er det de små detaljer som tæller, såsom armene op og hovedet i springene og svære kombinationer i pirouetterne.

Om eftermiddagen under element-delen skulle de tre piger igen på isen.

Derudover var også Joanna Mikkelsen og Simone Jensen. Joanna med sine kun 5 år løb i gruppen FunBubbles 1.

Hun er én af dem, som virkelig har forstået konceptet FUN (sjov) i FunSkate.

Når hun går på isen har hun en fest. Hun skøjtede rigtig flot, men fik desværre ikke plads i finalen.

Det er kun anden gang Simone stiller op til FunSkate. Hun havde lidt problemer med det ene element, men udført de øvrige elementer rigtig flot.

Som den eneste af de tre piger, der havde været på isen tidligere på dagen, var det Chilie Vejrum Terp, som skøjtede sig til en plads i finalen under element-delen.

Dagen sluttede af med præmieoverrækkelse.

Her blev det til to podiepladser for de fem piger.

Camilla Langagergaard indtog podiet øverst trin for sit veludførte program. Chilie Vejrum Terp fik for første gang en tredje plads for sine elementer.

Søndagen startede tidligere ud end lørdagens program.

Her var det Anne Louise Langagergaard som skulle starte dagen ud med at løbe sit program.

Grundet en del aflysninger skulle hun på isen førend beregnet og følte sig dermed en smule stresset. Trods en stresset start løb hun sit program rigtig flot og havde mange rotationer i sin pirouette.

I samme gruppe var også Silke Skrubbeltrang. Hun havde nerverne under kontrol under opvarmningen og da hun skule løbe sit program.

Dette gjorde hun med så stor overbevisning, at det sikrede hende en første plads i programdelen.

I gruppen efter var Freja Borsje Vittrup og Nynne Kamilla Nyborg. Nynne skulle starte ud og iført ny kjole og god udstråling skøjtede hun som hun aldrig havde lavet andet.

Med svære pirouette-kombinationer og højt niveau i sine spring gjorde hun hvad hun kunne for at imponere alle.

Freja Borsje Vittrup imponerede endnu engang med sit eventyrlige program. Hun er en af de mest erfarne FunSkate løbere, så det var minimalt med nervøsitet, men til gengæld godt med smil og flot kropsholdning.

Emma Sørensen var som den eneste af de tilmeldte fra SOS Nord, rykket op til en svære kategori i elementer.

Sammen med Silke Hundevad skøjtede de i FunFlakes.

De to piger gjorde det rigtig flot og endte også begge to med en finaleplads. I finalen gav Silke Hundevad den lige en tand ekstra og sikrede sig dermed endnu en plads på podiets øverste trin.

I FunBubbles 3, var Emil Feldtmose og søskendeparret Camilla og Julie Haagensen at finde. Alle tre gjorde det rigtig flot og det blev da også til to pladser i finalen. Desværre var der ingen af dem, som kunne træde op på podiet til præmieoverrækkelsen.

De fire programløbere skulle også på isen for at skøjte elementer. Her blev det til en enkelt finaleplads for Silke Skrubbeltrang, som gjorde det så godt, at hun kunne betræde podiet næstøverste trin.

I og med at det var finalen i FunSkate skulle sæsonens klubkonkurrence afgøres. Her tælles point for både Jyllands klubber og samlet for hele landets klubber.

Sammenlignet på Jyllandssiden er Skøjte og sports forening Nord den tredje bedste klub, mens de samlet set er den fjerde bedste klub i Danmark.

Nu er der ikke lang tid tilbage af issæsonen og traditionen tro slutter Skøjte og sports forening Nord sæsonen af med et forårsshow.

I år bliver det dog en smule anderledes da foreningens fem års jubilæum skal markeres samtidig.

Herefter indbyder foreningen til en spændende of-ice sæson for både gamle og nye.

Andre læser også

Andre læser også

Nyeste

Hot lige nu