Sorter affaldet inde i køkkenet
Det er vigtigt at tænke på sortering, når man tænker nyt køkken
SÆBY: Affaldssortering er blevet en stor del af vores hverdag, som det er vigtigt at tænke ind i køkkenindretningen. Tjek derfor reglerne hos din kommune, lyder rådet fra Tvis Køkkener i Skagen.
Når du har besluttet dig for et nyt køkken, følger en masse spændende overvejelser og valg af stil, farver og udstyr, men køkkenet skal fremfor alt være funktionelt.
Én af de mere lavpraktiske beslutninger handler om at indrette et affaldssystem, som gør det let at bidrage til miljøet.
- Det er lettest at sortere affaldet ved kilden, altså i køkkenet, og derfor råder vi vores kunder til at tjekke de kommunale regler for affaldssortering, før de begynder at disponere skabe og skuffer, siger Lotte Kristiansen, Tvis Køkkener i Sæby.
Siden slutningen af 2018 har borgerne i Frederikshavn Kommune skulle sortere deres husholdningsaffald.
I stedet for at smide hele dyngen i en affaldssæk, er alle husstande nu ekvipereret med en minicontainer med to rum - en til madaffald og en til restaffald, som for eksempel emballage.
Og det er smart at have styr på allerede inde i kækket.
En spand er ikke længere bare en spand, og Tvis Køkkener tilbyder flere forskellige gennemtænkte affaldssystemer. Fælles for dem alle er, at de er funktionelle og udført i praktiske og rengøringsvenlige materialer.
Hver beholder er designet med specielle detaljer til forskellige typer affald – for eksempel er en spand forsynet med biofilter, der optager lugt fra organisk affald, og en anden er udstyret med en lille kost og et fejeblad til hurtigt at fjerne madrester fra bordet.
Vil du være sikker på at kunne sortere alle typer affald i dit nye køkken, bør du tjekke din kommunes regler for affaldssortering, før du går i gang med indretningen.