Stor glæde over, at mundbindet nu ryger. Foto: Michael Madsen
Livet her

Sommer-optimisme i Frederikshavn

Særligt glæde over, at vi nu slipper fri af mundbindet

14. juni 2021 kl. 09:19

I Frederikshavn blev mandagens ophævelse af generelle restriktioner indenfor detailhandlen og servicebranchen modtaget med jubel og store smil - ikke mindst fordi det symboliserer, at pandemien nu er i aftagende.

- Vi sætter stor pris på at samfundet er på vej tilbage og ugens ophævelser viser, at vi kan se frem mod bedre tider og forhåbentligt en god handelsperiode henover sommeren i Frederikshavn.

Vi ser frem til en hverdag, hvor både byens gæster, kunder og medarbejdere de fleste steder nu selv kan vælge, hvorvidt de ønsker at anvende mundbind og denne øget frihed ser alle formentligt frem til.

Dan Kobberup: Vi sætter stor pris på at samfundet er på vej tilbage og ugens ophævelser viser, at vi kan se frem mod bedre tider og forhåbentligt en god handelsperiode henover sommeren i Frederikshavn

- Fra FREDERIKs side vil vi fortsat anbefale og appellere til, at der udvises hensyn samt stadig handles med hjertet og lokalt, hos såvel butikkerne og spisestederne, som har meget. der skal indhentes ovenpå pandemien, understreger handelschef i FREDERIK, Dan Kobberup.

Ovenpå en vellykket hyggelig handelsdag 4. juni er planlægningen af næstkommende event i gågaden er ”jul i juni” lørdag. 26 i fuld gang.

Her vil masser af julemænd, mødre og børn – sprede masser af juleglæde i midtbyen og på Palmestranden.

I første ferieuge starter byens antik- og loppemarked i Havnegade, Søndergade og på Fisketorvet i hjertet af gågaden, hvor 15-30 private kræmmere sælger antikviteter, retro-produkter, småmøbler, frimærker, hobbyartikler og ”lopper” af god kvalitet.

- Vi arbejder netop nu på markedsføringskampagne, hvor vi er lykkes at ”geare” kommunens donation med lokale midler til en endnu større sommerkampagne.

- Vi er taknemmelige for, at flere lokale har bidraget til genstartskampagnen for sammen er vi meget stærkere, fastslår Dan Kobberup.

Restriktioner der ophæves i detailhandlen

14. juni:

Krav om brug af mundbind/visir i detailhandlen ophæves og dermed ophæves også kravet om at skilte med samme.

Krav om risikoplaner ændres til en anbefaling for alle, således, at den er uafhængig af butikkens størrelse eller antal etager.

Krav om opsynspersonale i butikker på over 2.000 kvm. ophæves.

Retningslinjer om at undgå køtilbud og at afspærre borde og bænke samt fællesarealer mv. i indkøbscentre ophæves.

15. juli:

Salg af alkohol tilladt indtil kl. 02 (dvs. forbud ml. kl. 02-05).

1. august:

Arealkravet lempes til 2 kvm. per person uanset butikkens størrelse.

1. september:

Restriktioner på salg af alkohol ophæves helt.

Arealkravet ophæves, og dermed kravet om at skilte med hvor mange personer der tillades adgang for.

Krav om ensretning og om optælling af kunder i dagligvarebutikker på over 2.000 kvm. ophæves.

Øvrige krav om skiltning, indretning af lokaler, tilgængelighed af håndsprit mv. ophæves.

Andre læser også

Andre læser også

Nyeste

Hot lige nu