Billede beskrivelse

Søs Marie kan starte en traktor med en skruetrækker

Politik er ikke det eneste håndværk den politiske kommentator er kapabel inden for

27. oktober 2021 kl. 10.25

Alle stole var besat på Frederikshavn Bibliotek til Debatfestivallens første aftener, hvor det var lokalpolitik, der var på dagsordenen.

Aftenen blev ledet med sikker hånd af politisk kommentator Søs Marie Serup, som indledte med at klæde politikere og tilhørere på i kunsten at argumentere og at kunne gennemskue det.

Inden sit indlæg gav Søs Marie Serup en kort en lille præsentation af sig selv, hvor hun afslørede, at hun også kan malke en ko og starte en traktor med en skruetrækker.

Hun indledte med en lille times oplæg om hvilke retoriske krumspring, spin og tomgangssnak politikerne kan finde på.

- Det bliver tips og fif af værste skuffe, for det er jo det I gerne vil høre, når politikerne er rigtig bisset, lovede Søs Marie Serup, som dog ikke mente, at det ville være forventeligt ved aftenens vælgermøde.

Byrådspolitikere er generelt gode til at tale med hinanden.

- Der er brug for at sige, hvilken grundsten vi står på, for det er vigtigt, at blive enige om, hvad det er for en virkelighed vi taler ind i. Vi er nemlig ikke enige om, hvordan virkeligheden ser ud, lød det indledende fra Søs Marie.

Polariseringen er et godt politisk redskab, og at skabe fjendebilleder er virkelig noget, der rykker, forsatte Serup, det er nemlig ikke det, vi er enige om, der får opmærksomhed, men det modsatte.

Undervejs blev vi bl.a. klogere på ’at skyde budbringeren’, ’stråmænd’, ’papegøjesnak’ og ’hold-kæft-bolsjer’ serveret med overbevisning og et indgående kendskab til, hvordan den politiske verden fungere.

Det var både underholdende og informativt godt krydret med satiriske citater og karikaturtegninger fra den politiske verden.

Søs Marie sluttede sit indlæg med at opfordre til at møde op til rigtige møder med rigtige mennesker, og lad så være med at tage kandidattests – det er noget skrammel.

Del artiklen
Annonceret indhold
Nyeste

Nyeste