Søndergaard F er flyttet nordpå i gågaden og klar til besøg
- Jeg er utrolig glad for de nye lokaler og for den nye placering i gaden. Det er blevet en meget lysere forretning og jeg har fået mere plads især til tøjet fortæller Tina Søndergaard Frederiksen.
Tina greb chancen til at flytte længere nordpå, da lokalerne der tidligere husede Ozon blev ledige. Og selvom det er med udsigt til en gågaderenovering, afskrækkede det ikke hende.
Jeg har fået en utrolig god behandling af ejerne af ejendommen, Elvin og Johnny Frandsen. De har været meget forstående, så jeg har fået en god aftale med huslejen i den periode hvor gågaden bliver renoveret.
Udover de større og lysere lokaler har jeg også fået væsentlig bedre lagerfaciliteter og kontorlokaler end jeg havde tidligere fortæller Tina.
I den nye flotte butik, finder man udover modetøj fra mærker som Rue De Femme, Ofelia og Noella også smykker, brugskunst samt delikatesser og specialiteter.