Den supplerende ansøgningsrunde forventes at åbne d. 14. marts 2023, og de første udbetalinger forventes gennemført i april 2023.
Livet her

Snydt for varmecheck? Denne dato kan du søge om 6.000 kroner

02. februar 2023 kl. 11:26

Det fik en del medieomtale, da regeringen den 10. august sidste år udbetalte en såkaldt varmecheck på 6.000 skattefri kroner til flere end 400.000 danske husstande.

Formålet var at kompensere danskere, som var særligt hårdt ramt af de stigende energipriser.

Flere medier bragte dog eksempler på modtagere, der ikke var berettiget til varmechecken. Og andre oplevede, at de slet ikke fik kompensationen, selv om de var berettiget til det.

Penge udbetales i april

Nu får sidstnævnte gruppe mulighed for at ansøge om en varmecheck.

Det fremgår af en ”Orientering om udstedelse af bekendtgørelse” udsendt af Klima-, Energi- og Forsyningsudvalget med klima-, energi- og forsyningsminister Lars Aagaard som afsender.

Ansøgere kan finde flere informationer på www.varmecheck.dk, hvor ansøgningsportalen også bliver tilgængelig.

Den supplerende ansøgningsrunde forventes at åbne d. 14. marts 2023, og de første udbetalinger forventes gennemført i april 2023.

Annonceret indhold

Nyeste