Først nogle timer i solen - og så en lyntest - strandliv får en ny betydning i 2021
Livet her

Snart kan du blive coronatestet på stranden

Falck åbner i næste uge teststeder i sommerlandet - Tjek lige ud om Lyngså er med i planen?

10. juni 2021 kl. 17:15

Skal du ud i sommerlandet, og har du brug for en coronatest, bliver det en mulighed fra tirsdag i næste uge.

Falck har nemlig aftalt med Region Nordjylland, at man etablerer 12 nye teststeder i de store turistområder i Nordjylland.

Det betyder dels, at nordjyder kan bliver testet, mens de er på ferie, men også, at de turister, der kommer til landsdelen, har mulighed for at lade sig teste.

- Vi vil gerne give den mulighed, for selv om flere nu bliver vaccineret, er det stadig vigtigt at stille testkapacitet til rådighed, siger Jacob Kolind, der er projektchef hos Falck og har ansvaret for de 56 nuværende kviktest-steder, der er fordelt over hele Nordjylland.

De 12 nye teststeder kommer oven i de nuværende 56 steder og er såkaldte pop-ups.

Det indebærer, at personalet møder op i Aalborg - og at “poderne” derfra kører ud til teststederne.

Jacob Kolind forventer en jævn efterspørgsel på test hen over sommeren og siger, at testkapaciteten nu er passende.

- For tre uger siden havde vi voldsomme ventetider, men dem har vi hele tiden arbejdet for at få nedbragt.

Nu har vi minimale ventetider, det vil sige under 15 minutter, siger han.

Det er planen, at de eksisterende teststeder skal fortsætte frem til 15. august.

- Det er i hvert fald dér, vores kontrakt med Region Nordjylland løber til, siger Jacob Kolind.

De 12 nye teststeder kommer til at ligge i Lyngså, Tversted, Lønstrup, Skallerup Klit, Vorupør, Klitmøller, Jesperhus Blomsterpark, Hvalpsund, Byrum på Læsø, Aså, Hune og Slettestrand.

Andre læser også

Andre læser også

Nyeste

Hot lige nu