På vegne af de nordjyske borgmestre giver Arne Boelt her håndslag på aftalen med regionsformand Ulla Astman
Livet her

Slut med lange ture til sygehuset

Patienter, der har brug for intravenøs behandling, kan fremover behandles i eget hjem - eller i nærområdet

26. september 2019 kl. 11:03

KOMMUNEN: Region Nordjylland og de nordjyske kommuner har som de første i landet givet håndslag på en forpligtende rammeaftale om IV-behandling til borgeren i kommunalt regi

Det betyder, at de, der har brug for patienterne intravenøs behandling snart vil kunne modtage den i eget hjem eller deres nærmiljø uanset om det er Skagen eller Lyngså frem for en langvarig indlæggelse eller for flere gange om dagen eller ugen at skulle transportere sig til og fra hospitalet.

Det fremgår af en forpligtende rammeaftale, som regionsrådsformanden og de nordjyske borgmestre har givet hinanden håndslag på.

Forestil dig, at du har en infektion, der kræver en langvarig indlæggelse eller fremmøde på hospitalet flere gange om dagen eller ugen for at modtage intravenøs antibiotikabehandling.

Det kan være en stor belastning for patienten og patientens familie, som typisk vil foretrække at modtage behandlingen på samme faglige niveau i sit eget hjem eller i nærmiljøet.

- Vi har i fællesskab knækket en hård nød. Som den første region i Danmark er vi kommet i mål, fordi vi har haft det indlysende rigtige for øje. Det handler om at skabe den bedste løsning for borgerne, og så må vi lade systemer og økonomi komme i anden række, siger Ulla Astman, regionsrådsformand i Region Nordjylland.

Rammeaftalen betyder, at patienten med behov for eksempelvis den intravenøse antibiotikabehandling fremover vil kunne modtage behandlingen hjemme eller i eksempelvis et kommunalt sundhedscenter af en kommunal sygeplejerske, som har en regional hospitalslæge som faglig back up.

- Det vil være en lettelse for mange patienter, som bliver sparet for hospitalsophold eller transporttid og måske endda har mulighed for at passe deres arbejde under behandlingen, siger Arne Boelt, formand for Kommunekontaktrådet i Nordjylland og fortsætter:

- Nu skal aftalen behandles politisk i de nordjyske kommuner, og vi håber alle bakker op om den.

Region og kommuner kommer til at finansiere opgaven i fællesskab, og i første omgang løber aftalen i en 2-årig forsøgsperiode.

Annonceret indhold

Nyeste