Skjold handler lokalt

Sportigan Sæby, Hummel International & IF Skjold Sæby forlænger samarbejdsaftale

03. januar 2019 kl. 13.20

SÆBY: Igennem en lang årrække har IF Skjold spillere været iklædt tøj fra det danske sports og modetøjsfirma Hummel – International.

Og sådan bliver det også de næste tre år, fortæller en tilfreds formand for IF Skjold, Flemming Thingbak.

- Jeg er meget glad for den nye aftale vi har lavet med Hummel og Sportigan, Sæby.

- Hummel er et topprofessionelt dansk brand og Sportigan, som er en kæde af selvstændige sportsforretninger i Danmark, driver jo fysisk butik i Sæby, og i IF Skjold har vi stor fokus på, at vores indkøb foregår nationalt og i særdeleshed lokalt understreger Flemming Thingbak.

- Vi skal i vores fodboldklub huske på, at vi af og til står med ”indsamlingsbøssen” i byens forretninger og hos det lokale erhvervsliv, og netop derfor er en af vores kerneværdier, at vi netop benytter lokale leverandører.

- Dernæst er det naturligvis også vigtigt for os, at der fra leverandører er stor fokus på kvalitet og professionel tilgang til vores klub,og det har både Sportigan i Sæby og Hummel bevist igennem de seneste mange års tætte samarbejde, siger Skjoldformanden.

Og den holdning vægtes af det lokale forretningsliv.

- Som lokal sportsforretning er jeg glad og stolt over samarbejdet med kommunens højst rangerende fodboldklub IF Skjold Sæby, som i øvrigt også betyder meget for mig personligt, da det er en klub jeg har store følelser for, siger Søren Frederiksen, indehaver af Sportigan.

Flemming Thingbak understreger, at den treårige aftale gør, at de ikoniske Hummel vinkler altså bliver at finde på alle spillerdragter til og med 2021.

Del artiklen
Annonceret indhold
Nyeste

Nyeste