Skinnebrud ved Kvissel
Et skinnebrud ramte mandag eftermiddag jernbanen mellem Sindal og Frederikshavn, og derfor er der indsat togbusser på strækningen.
Skinnebruddet skete ved Kvissel og skyldes sandsynligvis den hårde frost.
Banedanmarks mandskab arbejdede mandag aften på at få repareret skinnebruddet og plæanen er at fortsætte indtil skaden er repareret.
- Vi forventer ikke at det skinnebrud vil påvirke togtrafikken tirsdag morgen, sagde pressemedarbejder Christopher Mortensen fra Banedanmark mandag aften.