Skagens magtfulde mænd skabte en ny bydel

SKAGEN: Da havnen i Skagen blev bygget, fik fiskerne langt bedre muligheder for at fange og afsætte rødspætter, torsk, sild og makrel.

Samtidig ændrede byen fuldstændig karakter. De to gamle bydele i Vesterby og Østerby smeltede sammen, da det mellemliggende Kappelborg i løbet af kort tid blev kraftigt bebygget.

De mest eftertragtede matrikler var klart nok dem, der lå på strækningen fra den magtfulde havnemesterbygning og hen til det lige så imponerende toldkammer. Da de først var afsat, fortsatte man de potente villabyggerier på den anden side af Havnevej og med tiden langt ud ad Østre Strandvej.

Langelinje kaldte man i starten det korte vejstykke, som i dag hedder Havneplads.

Her fandt man i starten af forrige århundrede folk, der var ved muffen og som havde fat i den lange ende.

Med disse hædersmænd indgik Skagen kommune i 1906 en kontrakt, som i korthed gik ud på, at kommunen anlagde vejen, og grundejerne forpligtede sig til gengæld til at forelægge alle byggeplaner til godkendelse hos kommunen.

Deklarationen blev tinglyst, så også fremtidige ejere hang på den.

Den smukke tanke var, at den nye bydel skulle fremstå ”velindrettet og tiltalende”.

Ulrik Plesner tegnede i 1906 og 1907 Havneplads 14 og 12 til henholdsvis fiskeskipper, senere fiskeeksportør Niels Bruun og kantor Chr. Hansen Larsen. Smukke rødstenshuse lige som det også var tilfældet med Havneplads 10 og 8. Så var der i hvert fald startet godt.

Nr. 10 blev bygget i 1909 til fiskehandler Lars Mosberg Andersen (1885-1951). Han var søn af den navnkundige, kiropraktiske fiskeeksportør Peter Andersen og overtog dennes firma i 1931. Han var formand for fiskeeksportørforeningen i mange år og en særdeles fremsynet mand, når det gjaldt fiskeeksport. Lars M. Andersen var den første, der anskaffede sig en lukket kølevogn til transport af fisk til udlandet.

Sønnen Holger M. Andersen, der også var med i fiskeeksportfirmaet, bosatte sig på Østre Strandvej 7.

På Havneplads 8 havde en kreds af velpolstrede investorer heftige planer om at bygge ”Skagen Varmtvandsbadeanstalt”. Tegningen var klar, men man fik trods alt kolde fødder og solgte i 1909 grunden til fiskehandler Søren Jacobsen Bødker (1867-1933).

Søren Bødker blev valgt ind i byrådet i 1906 og sad der uafbrudt til 1917.

Efter nogle års fravær blev han atter byrådsmedlem 1925-1929, og foråret 1933 genvalgtes han lidt modstræbende. Han døde i august måned 1933 i forbindelse med en galdestensoperation.

Bødker var formand for sygehusudvalget, sad i Skagensbanens bestyrelse og tilsynsrådet for Skagen Sparekasse og drev ved siden af en solid fiskeeksportforretning.

Han forsøgte i 1925 at blive auktionsholder i den nyetablerede fiskeauktion, hvor det var Ths. Geisnæs, der trak det længste strå.

Samme Geisnæs blev født i Skagen 1880 og kom efter konfirmationen ud at fiske. Han fik senere part i kutter ”Henrik Bødker”, men opgav i 1904 fiskeriet og etablerede sig som fiskehandler sammen med morbroderen Chr. Geisnæs.

Efter 1. verdenskrig blev han eneindehaver af firmaet.

Geisnæs byggede i 1906 Havneplads 6 som privatbolig.

Huset rummede fra 1969 Dorés Klinik, hvor Doris Henriksen tilbød blandt andethud- og fodpleje og højfjeldssol.

Senere blev det lille Hotel Marie etableret. Det smeltede ved en total ombygning af det gamle Hotel Cimbria sidste år sammen til et helt nyt Hotel Marie.

Springer man over på den anden side af Havnevej, kommer man til Østre Strandvej 3, hvor fisker Marius Jensen Røntved (1866-1950) i 1907 byggede en villa.

Marius Røntved kom nykonfirmeret ud at fiske og havde i kompagniskab med sin far en kutter ”Nora” stationeret i Frederikshavn.

Snart fik han også lyst til at handle med fisk, og indtil havnen blev indviet i 1907 fiskede Røntved med kutter om sommeren, drev jollefiskeri og var eksportør om vinteren.

Efter 1907 helligede han sig udelukkende eksportvirksomheden og handlede især med rødspætter.

Han blev en af Skagens største fiskeeksportører og overlod i 1940 firmaet til sønnen Chr. Røntved.

Som nabo i Østre Strandvej 5 fik Røntved en kollega, nemlig fiskehandler Niels Jacob Jensen (1858-1939). Han var oprindelig kvaseskipper, opkøbte fisk langs kysten og sejlede til København, hvor han solgte den, men gik så i land og startede en fiskehandel. Jacob Jensen var medstifter af Den frie sygekasse i Skagen i 1901. Han solgte huset i 1930 til fisker Rasmus Madsen Christensen.

Østre Strandvej 9 blev bygget i 1912 af fisker Niels Sørensen Bødker (1884-1967). Han sejlede med S. 111 ”Hans Bødker” i mangfoldige år, og boede i nr. 9 til sin død.

En anden gæv fisker byggede Østre Strandvej nr. 11, nemlig Hans Pedersen (1882-1950).

Han blev kutterfører i 1904 og havde i 43 år sammen med Niels Støtt og Anders Bruun kutter S. 14 ”Marie”. Hans Pedersen flyttede senere til Skovvej 14, og Lars Bech etablerede købmandsforretning i huset, som nu rummer ”Bodilles Kro”.

Østre Strandvej 13 blev bygget af murermester Chr. Knudsen i 1914 for fisker Carl Martin Carlsen (1880-1924). Man fik dispensation fra bygningslovens § 21, som forbød vinduer til køkken eller værelser i den vestre gavl.

Carlsen var skipper på S. 175 ”Søstjernen”.

Han blev syg under et fisketogt i Nordsøen i 1924 og var død, da man fik ham sejlet ind til Grimsby. Hans enke Jensigne Jensen (1883-1948) giftede sig i 1926 med fisker Peter Lønstrup (1885-1959), der i 1924 var blevet enkemand. Han var skipper på S. 32 ”Danmark”, og boede på Østre Strandvej til sin død. Huset blev fra starten kaldt ”Solfang”, og det blev også et tilnavn for Peter Lønstrup.

Lige efter banestien købte Bror Sundberg (1888-1939) en grund af justitsråd Holst i 1916 og opførte en statelig bolig. Sundberg kom fra Bohuslens skærgård, hvor hans far var toldembedsmand, og giftede med en datter af fiskeeksportør Søren Leer, i hvis forretning han blev optaget som kompagnon. Sundberg eksporterede om sommeren makrel til Norge og om vinteren sild til Sverige.

Sammen med bundgarnsfisker Hans Hjort, hotelejer Hans Grøne og depotbestyrer Jens Jacobsen startede han i 1938 Nordsøens Fiskekonserves A/S. Han døde under en forretningsrejse i Nordtyskland kun 50 år gammel.

Adeline Sundberg blev boende i huset, som senere blev overtaget af urmager Frederik Stenbroen.

I nr. 17 boede fra 1929 en af byens helt store matadorer, skibsreder, fiskeeksportør og fabriksejer Peder M. Anthonisen (1897-1979) og ret ved siden af ham vodbinder Magnus Christensen (1907-1979), indehaver af Iver Christensens Vodbinderi.

Turen ad Havneplads og Østre Strandvej kunne slutte ved huset på Østre Strandvej 21, der igen er bygget af den flittige murermester Chr. Knudsen for fisker Osvald Madsen (1889-1927) i 1913.

Osvald Madsen var Englandsfisker og druknede i 1927, da kutter S. 130 ”Freden” gik ned med mand og mus på Jyske rev. Han var søn af redningsmand Jens Bagh (1850-1930) og broder til fiskeeksportør Jens Bagh (1892-1974), der i 1917 slog sig ned i det særprægede hus på Østre Strandvej 33, bygget som privatbolig for - murermester Chr. Knudsen i 1910.

Villaerne for Skagens elite dominerede strækningen, men der blev også fyldt ud med erhvervsbyggerier.

Gæstgiver Mattson åbnede i 1909 Hotel Skandinavien med tilhørende teatersal lige bag Havnemesterboligen. På hjørnet overfor kom skibsprovianteringen opført for købmand N.M. Pultz (1878-1958) med Julius Berg som arkitekt. Samme Berg tegnede også Ankerhus på hjørnet af Havnevej, tandlæge Dyhre trak tænder ud på det modsatte hjørne, og isværket kilede sig ind mellem skibsprovianteringen og Niels Bruuns hus.

Men ellers lå de kække beboelser for fiskeeksportører og storskippere med udsigt til havet og til havnen. Havnen var der så meget gang i, at havudsigten forsvandt. Til gengæld voksede pengepungen.

Der er stadig magtfulde fiskeeksportører og velkonsoliderede skippere i Skagen, men de holder til i andre kvarterer og har i vid udstrækning overladt strandpromenaden til feriefolket.