Skagens egen søhest
Ni-årige Buster gjorde sensationelt fund på stranden
SKAGEN: Buster Kristoffersen Ruth på ni år fra Skagen har gjort et fund på stranden ved Skagen, der må betegnes som en lille sensation. En lillebitte død søhest på kun tre centimeter fra hoved til hale.
Det er blot anden gang i nyere tid, det er sket.
Der findes to arter søheste i Nordvesteuropa. En kortsnudet søhest og en almindelig søhest. Begge er kun med sikkerhed fundet en enkelt gang tidligere i danske farvande, og det er så langt tilbage som i 1952 og 1964 - begge gange på Fyn.
Der er rapporter om yderligere fire observationer af søheste, men ingen af dem er dokumenteret.
Det er Buster Kristoffersen Ruths fund.
Til gengæld er søhesten endnu ikke artsbestemt. Det har biologer på Nordsøen Ocdeanarium i Hirtshals lovet at hjælpe med.
Indtil videre ligger den lille søhest i et smykkeskrin hjemme hos Buster, men han er villig til at dele den med alle.
Så måske ender den på museum.