Skagen Havn deler penge ud
Skagen Havn ønsker at støtte lokale initiativer og arrangementer for på den måde at bidrage til fællesskabet og udviklingen i vores kommune.
Derfor opfordres foreninger og klubber, som opfylder kriterierne, til at ansøge Skagen Havn om et sponsorat.
- Vi råder over en årlig pulje på 25.000 kroner, som vi i september måned fordeler blandt indkomne ansøgninger, der lever op til kriterierne. Skagen Havn støtter ikke private virksomheder/aktører med kommercielle formål, lyder det.
For at komme i betragtning til midler fra puljen skal vi have din ansøgning senest 10. september 2021.
Ved tildeling af midler lægger vi vægt på, at aktiviteten:
Skal komme en forening, klub eller arrangement til gode. Vedrører nærområdet af Skagen. Kan være med til at skabe goodwill og interesse omkring Skagen Havn.
Du sender din ansøgning per mail til sh@skagenhavn.dk
Havnen ønsker følgende informationer til behandlingen af din ansøgning:
Kontaktinformationer på din klub eller forening.
Kontaktperson.
Kort beskrivelse af det du søger sponsoratet til.
Hvordan bliver Skagen Havn eksponeret.