Sindal kan blive hjemsted for lægehelikopter.
Livet her

Sindal kan blive hjemsted for lægehelikopter

23. januar 2018 kl. 09:51
Opdateret kl. 10:16

Sindal ser ud til at stå stærkt som muligt hjemsted for den fremtidige nordjyske lægehelikopter.

Meget tyder på, at Dansk Folkeparti vil søge at få den løsning igennem.

For øjeblikket dækkes Nordjylland af lægehelikopteren i Skive.

Men den har problemer med at nå til den nordligste del af Vendsyssel, og da statspengene til en ekstra lægebil i Hjørring forsvinder i år, presser behovet for en ny løsning sig på.

I den finanslov, der blev vedtaget kort før nytår, er der efter ønske fra Dansk Folkeparti afsat 45 millioner kroner fra 2019 til en ny lægehelikopter.

- Med en placering i Sindal vil den befolkningsgruppe, der nu er uden for den nationale ordning blive tilgodeset, siger Erik Høgh-Sørensen, der repræsenterer Dansk Folkeparti i det nordjyske regionsråd.

Og det vil betyde, at hele Frederikshavn Kommune bliver dækket langt bedre ind end tilfældet er i dag.

Det vil tage op mod seks måneder at få etableret et helikopterberedskab - uanset om det er i Sindal eller et andet sted.

Annonceret indhold

Nyeste