Sille deler ud af sine eventyr
FREDERIKSHAVN: Er du forælder til en ung person, der drømmer om at rejse ud og opleve verden? Men er I måske lidt usikre på, hvordan I planlægger rejsen?
Så lad jer inspirere på Frederikshavn Bibliotek mandag den 29. april, hvor de eventyrlystne Malene Jensen, Tim Nielsen og Sille Hansen fortæller om en verden af muligheder. Deres rejser har bragt dem til verdens største saltørken i Bolivia og halvvejs over Stillehavet.
De deler ud af deres personlige rejsehistorier, fortæller om planlægningen og hvordan man takler de uventede situationer, der kan opstå undervejs. For hvad gør man, hvis katastrofen rammer, og man kun er kommet halvvejs over Stillehavet?
Glæd jer til et personligt og rørende foredrag.
Der er fri entré for unge under 25 år - men der er begrænsede pladser, så husk at reservere din billet på 'Inspiration til dit sabbatår' på Frederikshavn Bibliotek og Borgerservices hjemmeside.