Billede beskrivelse

SEIF-ungdom på udlandstur

Sponsorpenge med til at sende klubbens unge spiller til udlandet hvert andet år

17. september 2017 kl. 08.00

- Vi bruger en del sponsorpenge på at sende vore unge spillere til udlandet hvert andet år, fortæller formanden for Strandby Elling IF Håndbold, og han forklarer videre:

- Det er årgangene U 13 og 14, både piger og drenge, der oftest tager til Barcelona i Spanien og deltager i en turnering, og så på hjemvejen har social fællesskab med sightseeing og EuroDisney i Paris på programmet. Og det er jo noget de yngre årgange ser frem til, når de kommer op i de nævnte årgange. Vi har ca. 200 medlemmer og her af er flertallet børn og unge.

Fra Idrætsforeningen i Strandby-Elling-Nielstrup siger seniorformand for fodbold Bjarne Pedersen:

- Vi har ligesom håndboldafdelingen også ca. 200 medlemmer, og her er der også et flertal af børn og unge. I efterårsferien har vi de seneste tre år haft U 14 og U 15 drengene til turnering i Italien eller Spanien. Og for at deltage hjælper de til ved OK tanken, når der skal skaffes nye benzinkort, og vi har jo haft aftalen med OK de seneste 15-20 år. De yngre årganges hold deltager ofte i en turnering i Sejs, og de glæder sig selvfølgelig også til de bliver gamle nok, så de kan deltage i udenlands turene.

Det kan godt betale sig at tanke hos Dagli’Brugsen i Strandby og OK Plus i Elling. Nu har Strandby Elling IF Håndbold modtaget næsten 13.000 kr. og Strandby-Elling-Nielstrup IF godt 19.000 kr.

Pengene har OK’s kunder sparet op til klubben ved at tanke på deres OK Benzinkort. Når man vælger at knytte sit benzinkort til sponsoraftalen, støtter man gratis med et øre beløb for hver liter brændstof, der tankes på kortet. Det koster med andre ord ikke kunden ekstra at tanke, da det er OK og Dagli’Brugsen i Strandby og OK Plus i Elling, der udbetaler pengene.

Tank og støt din klub

OK arbejder løbende på at udvikle sit sponsorkoncept. Som noget nyt får klubben nu 6 øre ekstra for den samme liter, hvis den lokale bilist også køber el hos OK. Og yderligere 6 øre pr. liter, hvis bilisten også har mobiltelefoni hos OK. På den måde kan man støtte sin lokale forening/klub med i alt 18 øre, hver gang man tanker en enkelt liter brændstof.

OK er med på banner og gulv, når landsholdene kæmper for guld til Danmark. Men udover eliten har OK også gennem en lang årrække støttet lokalsporten. "OK tankstationerne spiller en rolle i lokalsamfundet, derfor er naturligt for os at støtte lokalsporten. Lige nu har mere end 1.300 foreninger over hele landet en sponsoraftale med OK," siger Salgsdirektør hos OK Anders Knudsen.

Fakta om sponsorat

OK er et dansk andelsselskab, ejet af cirka 12.000 kunder og forhandlere.

OK forsyner boligejere, landbrug og erhvervsliv med olie, naturgas, varmepumper, el, mobiltelefoni og forsikringer.

Foruden sporten støtter OK arbejdet i SOS Børnebyerne, Colitis-Crohn Foreningen, Foreningen Broen, Danske Hospitalsklovne, Grønlandsfonden samt Dansk Handicap Idrætsforbund.

Del artiklen
Annonceret indhold
Nyeste

Nyeste