Billede beskrivelse

SeaTower viser sig frem

Første færdige lejlighed vises ved åbent hus tirsdag fra 16-17

25. juni 2018 kl. 16.20
Opdateret 26. juni 2018 kl. 11.02

FREDERIKSHAVN: 15 af de 36 lejelejligheder og otte ud af de 13 ejerlejligheder i SeaTower på Apholmen er enten udlejet eller solgt.

Og det er egentligt ganske flot, når man tager i betragtning, at indflytningen først er sat til 1. november i år.

Det er Boligselskabet Nordjylland, der står for 75 procent af lejlighederne, idet der er fire lejligheder på hver af de 12 etager - tre lejelejligheder og en ejerlejlighed.

Mens Boligselskabet står for lejelejlighederne, er det Nybolig Palle Ørtoft, der står for salget af ejerlejlighederne.

I morgen tirsdag 26. juni er der åbent hus på Apholmen fra 16-17.

Her kan man for første gang se, hvordan en færdig lejlighed tager sig ud.

Det er først og fremmest frederikshavnere, som har købt lejligheder i SeaTower.

De forlader deres parcelhuse til fordel for en bolig, hvor de ikke længere skal bekymre sig om rosenbed, hæk og græsplæne.

Del artiklen
Annonceret indhold
Nyeste

Nyeste