Se video og fotos: Sæby-gade går juleamok

06. december 2021 kl. 10.40
Opdateret kl. 10.53

Så er der dømt jul på Skomagervej. Stikvejen, som har et helt fantastisk sammenhold, på tværs af alle generationer, har gjort det igen.

Med den fælles indsats og indstilling, som stikvejen også havde til Halloween, hvor gaden var omdøbt til Galjegade, oser stikvejen nu af ren julehygge med julemusik og julebelysning i alle mulige farver og former.

Hjælpen altid nær

På Skomagervej er hjælpen er altid nær. Som da Jimmi, som bor på vejen, ikke kunne få sin trailer kørt ud af indkørslen, springer en hel flok af vejens nisser hurtigt til og hjælper med at få skubbet en trailer ud af den glatte indkørsel. En hjælp, som dog ikke er helt gratis.

Det koster nemlig adskillige sjove og drillende kommentarer om alt, lige fra snerydning, til bilmærke og læsning af trailer. Men hjælpen og sammenholdet er ikke til at tage fejl af.

Skal der brændes et par julekalorier af, læg gåturen forbi Skomagervej. Det er hele turen og måske omvejen værd. For der er ikke noget, som jul, lys og hygge, som får smilet frem, inden januars mørke snart er på vej.

Del artiklen
Annonceret indhold
Nyeste

Nyeste