Se masser af fotos fra 7. og sidste etape af Walk the Coast
140 tilmeldte deltagere var mødt op ved Solnedgangspladsen i Skagen til start på 7. etape - Kongeetapen - af Walk the Coast.
Heraf havde 67 deltagere gennemført alle forrige etaper.
På den 20 kilometer lange tur langs vankanten, med mål ved Skiveren Camping, fik deltagerne en helt fantastisk oplevelse, hvor de virkelig fik vestkysten at mærke, med vinden i ansigtet.
Første etape af Walk the Coast startede fra Asaa 27. maj, hvor deltagerne med højre fod i vandkanten skulle runde Grenen og komme i mål ved Skiveren Camping 24. august.
Arrangørerne Mette Hardam og Rico Eiersted (Coast2Coast) roser den entusiasme som de mange deltagere udviste på alle 7 etaper hen over sommeren på den i alt 113 km. lange tur langs Frederikshavn Kommunes kyststrækning.