Se fotos: Påsken satte gang i Skagen

17. april 2022 kl. 13.58

Skagen var pyntet op til påske, byens butikker havde mange gode tilbud, og de mange restauranter var klar med lækker mad og musik. Sammen med det gode vejr trak det mange gæster fra Norge, Sverige, Tyskland og Danmark til Skagen i påsken.

- Vi glæder os rigtigt meget over at se så mange gæster i Skagen her i påsken, fortæller formand for Skagen Handelsstandsforening, Mads Andersen.

Udover at butikkerne i vid udstrækning har holdt åben hele påsken, har der også været mange aktiviteter. Blandt andet har Skagen Handelsstandsforening efter 3 års pause afholdt det store påskearrangement med uddeling af påskeæg, påskeløb, hestevognskørsel og meget andet.

- Vi forventer også at få besøg af turister fra krydstogtskibene hen over sommeren. Så jeg er sikker på, at vi får rigtig mange gæster i Skagen år, og vi vil få den bedste sommer i meget lang tid ovenpå to år med nedlukninger på grund af Covid-19, siger Mads Andersen.

Del artiklen
Annonceret indhold
Nyeste

Nyeste