Livet her

Se billederne: Alberte gav Lyse Nætter på NorhVin Vinunivers

Tju Bang Chokolademand, det er mig der bestemme her...

15. juni 2021 kl. 04:36

Torsdag aften gæstede Alberte Winding NohrVin Vinunivers sammen med ægtemanden Andreas Fuglebæk.

Det blev en aften fyldt med god stemning og musik, hvor Alberte Winding og Andreas Fuglebæk, med god ping-pong, mellem sangene fortalte, forskellige historier som ledte hen til næste sang.

Historier, som blandt andet gav publikum fornøjelsen af sange som Tænder på et kys, Alle Verdens Hjørner, Lyse Nætter, Tju Bang Chokolademand, Månebarn og især børnesangen Jeg går og hedder Frede fik publikum til at nynne, gynge og synge coronavenligt med.

En sommer fyldt med mad- og musikarrangementer

- Vi har flere gange haft besøg af Alberte her på NorhVin Vinunivers, fortæller Nikolai Ronne, som er medindehaver af NorhVin Vinunivers og forsætter: Hen over sommeren har vi forskellige musik- og madarrangementer, hvor blandt andet Anne Møller, Danni Mikkelsen og DJ Franco Diablo kommer og spiller. Disse arrangementer sælges med begrænset antal deltagere, så det er med at få købt en billet, inden vi melder udsolgt.

Alberte kommer til Sæby igen

- Vi er så heldige, at få besøg af Alberte Winding igen den 23. september i år. Hun er en populær dame, så allerede nu, har vi kun ganske få billetter tilbage, udtaler Nikolai Ronne.

- Så vil man have fingrene i sådan et par stykker, så er det med at kontakte os allerede nu, runder Nikolai Ronne af.

Andre læser også

Andre læser også

Nyeste

Hot lige nu