Scanel med i vindsamarbejde
Globalt sats på vindenergi sammen med tre andre danske virksomheder
FREDERIKSHAVN: Scanel International i Frederikshavn er gået sammen med tre andre danske selskaber i et samarbejde. Nordic Synrg hedder alliancen, som ud over Scanel International tæller Skagen Blade Technology, Gardit i Hvam ved Viborg og FairWind i Vejle.
I mange år har de fire virksomheder været konkurrenter, når det gjaldt service af vedvarende vindenergi. Nu vil man samarbejde for at stå stærkere og mere konkurrencedygtige på markedet.
Ved at være en global alliance bestående af fire specialiserede og fleksible virksomheder kan man nu tilbyde løsninger og bred viden inden for alle discipliner.
Alle fire virksomheder i alliancen har vækstmål over gennemsnittet.
Med samarbejdet i et konsortium forventer man at kun påtage sig større og mere omfattende opgaver på verdensplan. Samarbejdet er også en nødvendighed for at kunne opfylde højere krav til kort responstid for serviceopkald.
Ved at samarbejde og kombinere ekspertiser kan Nordic Synrg mønstre flere end 1500 specialister, der arbejder verden over både onshore og offshore.