Sankt Hans samler os

SÆBY: Helt efter traditionen mødes sæbynitter og turister for at holde midsommeraften på området på Sæby Havn mellem Sæby Ro- og Kajakklubs klubhus og stranden.

Arrangørerne af Sankt Hans arrangementet, Lions Club og Sæby Borgerforening afholdt igen i år en hyggelig og stemningsfyldt aften for et tusindtals stort publikum.

Sæbygarden, der er blevet en del af Sæbys dna, sørgede for den musikalske underlægningsmusik hele aftenen.

Publikum skulle selvfølgelig ikke snydes for anderæset, hvor der kunne spilles på de små gule ænder der flød om kamp ned ad åen. Med god medvind kom alle 157 ænder til målsnoren. Den lille gule fætter med nummer 12 på ryggen havde fundet ideallinjen og de rette strømhvirvler og kunne efter et lille kvarters ræs erklæres som vinder.

Publikum fik deres sult og tørst stillet på festpladsen, hvor der kunne laves snobrød over bål og købes sprøde vafler, lækre pølser fra Slagter Tranholm og kolde øl fra Sæby Bryghus.

Aftenens båltale blev holdt af museumsinspektør Jens Thidemann, der indledte med at konstatere, at rammerne for Sankthansaften i Sæby har været de samme i mands minde.

- Måske har det ikke altid været sådan? Vi ved jo egentlig ikke, hvornår traditionen med bål til Skt. Hans startede, og de gule badeænder har nok heller ikke været med fra starten og engang var det P. E. Lange-Müllers melodi og ikke Shu-bi-duas, der blev brugt, når man sang Holger Drachmanns midsommervise, indledte Jens Thidemann og fortsatte:

- De grundlæggende elementer i traditionen skal fastholdes, og vi skal huske på, hvorfor vi gør som vi gør, så kan vi sagtens ændre melodien, tilføre gule badeænder og måske på et tidspunkt droppe heksen, men samtidig holde fast i traditionen, der således blot udvikler sig og tilpasses til nye tider.

2024 er et særligt år for Sæby

I august er det 500 år siden byen blev købstad, der fik stor betydning for byen.

Byen fik ret til at have havn med sejlads og handel, og håndværkere fik ret til at nedsætte sig i byen. Byen fik et kloster og en stor kirke, hvor kirken stadig står som et monument over den tid, der blev Sæbys storhedstid.

Sæby voksede og blev Vendsyssels førende handels- og havneby. Der var fremgang og alt tegnede lyst for Sæby i middelalderen.

I modsætning til andre steder, var var det i middelalderen, der var de lyse tider i Sæby.

Tiden efter reformationen, den, vi kalder renæssancen, blev en mørk tid.

Det var i den tid, vi begyndte at brænde kvinder af på bålet som hekse.

Efter reformationen og bruddet med den katolske kirke, var vejen blevet kortere mellem det enkelte menneske og gud, men dermed også mellem det enkelte menneske og djævelen. Oftest var det kvinder, der blev udpeget som syndebukke for alverdens ulykker og måtte brændes på bålet.

Hver by har sin heks, og hvert sogn sine trolde, synger vi om lidt i midsommervisen, men heldigvis ved vi i dag bedre.

Heksen er vi sluppet af med, og trolde er nu noget, der kun findes på internettet. Desværre lever udskamningen af syndebukke også videre i bedste velgående.

Sæby gik i stå

Det var ikke kun byens hekse, der var med til at trække Sæby ind i mørket i renæssancen.

Havnen var i forfald og kunne i lange perioder ikke besejles. Byens handel gik i stå, eller hvad værre var, flyttede den op ad kysten til Fladstrand, det, der senere skulle blive til Frederikshavn. Det gik så vidt, at toldstedet blev flyttet fra Sæby til Frederikshavn, selvom det var Sæby der havde købstadsprivilegierne.

En overgang overvejede staten endda at nedlægge Sæby og flytte alle byens borgere til Hals, hvor man ønskede at bygge en by op omkring skansen ved indsejlingen til Limfjorden.

Helt så galt gik det ikke, men helt godt var det heller ikke.

Vi skal faktisk helt op i midten af 1800-tallet, før det igen bliver godt og byen igen oplever fremgang.

Havneforholdene bliver forbedret, så skibe igen kan sejle til byen.

Jernbanen kommer og de første små industrier skyder op.

Kunstnerne som sommergæster

Maleren P. C. Skovgaard rejste efter Danmark havde fået en demokratisk grundlov ud fra København for at søge det ægte danske. Han ville egentlig til Læsø, men faldt i stedet for Sæby, med havet, åen og Sæbygård skov.

Det samme gjaldt forfatteren Henrik Ibsen. Han var på sin store Europarejse blevet anbefalet at besøge Skagen og vestkysten, men kom på vejen forbi Sæby, og så kom han ikke længere. Henrik Ibsen så noget i Sæby og blev så betaget af byens særlige stemning.

Henrik Ibsen: ”Ubegribeligt er det mig, at ikke sommergæster i tusindvis strømmer did hen, hvor man dog har alt, hvad man kunne ønske, for at befinde sig vel”.

Den samme stemning ramte Holger Drachmann, der om Sæby sagde at: Her er alle betingelser til stede fra naturens hånd. Holger Drachmann tog til Sæby, når nerverne var slidte, han kom ofte i Sæby. Her fandt han ind i en tilstand af ro og harmoni, som han ikke fandt andre steder. Han sagde om Sæby, at der findes intet sted der er bedre for trætte mennesker.

Sæby er en tilstand

Det er ikke længe siden, man i norske turistbrochurer kunne læse, at Sæby ikke er en by, den er en tilstand.

Det måtte være sådan Holger Drachmann følte, da han for 120 år siden søgte til Sæby.

Det var kunstnernes dilemma, for mens de ønskede at fortælle hele verden om Sæbys fortræffeligheder og forudså, at sommergæster ville strømme hertil, var de bange for at ødelægge den tilstand, der netop gjorde, at de selv havde kastet deres kærlighed på en tilstand af ro og ubekymrethed.

Man kan på sin vis sige, at det var de mørke århundreder gennem renæssancen, som skabte den tilstand.

Byen udviklede sig kun så lidt, at det kunne holdes indenfor de gamle rammer.

I stedet var det Frederikshavn Havn, der voksede. Det var her, byens gamle huse måtte vige for værfter, færgeterminaler, jernbane og landevej.

Det må have været træls dengang at stå i Sæby og se, hvordan Frederikshavn bare voksede og voksede, mens Sæby stod stille.

Men i dag kan vi glædes over, at Sæby har bevaret sine gamle gader og gamle huse. Udviklingen, eller mangel på samme er det, der har skabt det Sæby, og skabt den tilstand, som 1800-tallets kunstnere søgte og elskede, og som byens turister siden har rejst efter og som borgerne i Sæby lever i og glædes over hver dag.

Sæby har en lang historie, men også en historie som vi helt konkret kan se i byens gader og huse, når vi her kigger med frit udsyn over paradisjordene og de gule huse med røde tage, kirken, der rejser sig med havet mod øst og skoven mod vest.

- Men hvad kan vi bruge det til, historien, når det nu var Frederikshavn, der løb med udviklingen og blev den store by, spurgte museumsinspektøren og svarede selv:

- Historien kan vi bruge, når vi skal bygge videre og fortsætte udviklingen af Sæby. Ingen ønsker at Sæby skal gå i stå som i den mørke renæssance, selvom det var den historie, der gav os byen med de kvaliteter og den særegne tilstand som vi kender og hylder i dag.

Fortidens krise blev nutidens guldæg

Sæby får i dag stadig meget givet fra naturens hånd, og det er det, der gør Sæby til en tilstand. En tilstand der er værd at passe på, den kan ikke bygges fra ny, og når først den er væk, kommer den ikke igen. En positiv fremtidig udvikling handler derfor ikke blot om at rive ned og bygge nyt, om at vokse, bygge højest og være størst.

Sæby skal være Sæby.

Der skal være nogen at sælge pommes frites og fadøl til i fremtiden, hvorfor vi skal huske at bevare byens sjæl.

Vi bør stoppe op og se på de kvaliteter, der i første omgang gjorde at kunstnerne, turisterne og vi, der bor og lever her i dag, i første omgang faldt for Sæby.

Pommes frites kan man købe alle steder, Sæby findes kun et sted. Det kræver vilje, mod og langsigtet planlægning.

Vi har meget at bygge på og meget at byde på her i Sæby.

Det viser det stigende antal tilflyttere og de mange gæster og turister, der hvert år besøger byen og egnen.

- Hæv barren når vi skal bygge Sæbys fremtid, tænk langsigtet og husk hvad du kommer af, lød opfodringen fra Jens Tidemann.

På stranden

Efter talen og flagnedspilning på havnen, spillede Sæbygarden op til sangene: Danmark, nu blunder den lyse nat og Midsommervisen og Rødder og Vinger gav den gas med deres fakler.

Det Danske Spejderkorps Sæbygaardgruppen sørgede for, at bålet blev tændt.