Saltlandet sætter fokus på grænselandet

SÆBY: I 100-året for genforeningen af Sønderjylland med Danmark afholder Saltlandets historiske Forening for Sæby og Omegn foredrag torsdag den 13. februar 2020 klokken 19.00 i Manegen om grænselandets historie med historiker og arkivleder Erik S. Christensen.

Foredraget er det andet af en række på tre foredrag over temaet om genforeningen og grænselandets historie.

Grænselandet

Som i mange andre grænseområder i verden er det komplekse problemer, der findes overalt, således også i Slesvig.

- Alt efter om man kommer fra kongeriget Danmark eller Forbundsrepublikken Tyskland, ser vi forskelligt på den lange og indviklede historie om vores fælles grænseland. I Danmark siger vi Sønderjylland om Nordslesvig, som netop for hundrede år siden indlemmedes i Danmark, oplyser Erik S. Christensen.

Heller ikke de mennesker, som bor i området ser ens på historien. Der er forskel på om man tilhører mindretallet, henholdsvis nord eller syd for den nuværende grænse.

Grænselandet ligger hen over de tre folkeslag, som omkring år 0 lader sig identificere som Jyder, Angler og Saksere, nævnt fra nord til syd. Disse folkeslag kæmpede sammen mod Det Fransk-Romerske kejserrige og i 811 blev grænsen fastlagt til Ejderen.

Men grænsedragningen fortsatte med at give problemer og i 1115 indsattes Knud Lavard som Jarl i Sønderjylland, men tog den mellemeuropæiske titel Hertug. Det medførte efterfølgende et veritabelt arveslagsmål mellem forskellige grene af de nordiske kongeslægter, som begyndte med Dronning Margrethe den 1.s opgivelse af de sønderjyske områder i 1386. Hun fortsatte dog med at opkøbe jord i området, hvilket ikke har gjort situationen let og overskuelig. Middelalderens arveretslige konflikter kulminerede med Karl Gustav den 10., der var ved at eliminere Danmark som selvstændig nation.

De nationale bevægelser på begge sider af grænsen op til første slesvigske krig blev endnu en udfordring for grænselandet og kulminerede i de to slesvigske krige som endte med nederlaget i 1864.

Det blev et enormt nederlag for det nyvalgte folketings helstatspolitik og senere for Novemberforfatningen.

Ved fredsslutningen i 1864 mistede Danmark en femtedel af sit landområde og en tredjedel af sin økonomi. Begivenheden, der kaldes et nationalt traume, fik stor betydning for Danmarks selvforståelse og placering i den europæiske politik.

Efter første verdenskrig fik den amerikanske præsident Wilson (1913-1921) knæsat at nationale flertal i udkanten af de Tyske og Østrig - Ungarske kejserdømmer kunne bestemme deres statslige tilhørsforhold. Her blev grænsedragningen anset som en beundringsværdig måde at løse nationale mindretalsproblemer på.

Selvom grænsedragningen stadig er under debat og har været under pres både op til og efter anden verdenskrig, så anses grænsen som den bedste måde at behandle mindretal på.

- Jeg vil også komme ind på det dansksindede SSW’s betydning i landdagen i Kiel og behandlingen af det tyske mindretal i Danmark, slutter Erik S. Christensen.

Holger Almholt fra Saltlandet historiske Forening oplyser at alle er velkomne.

Entre, inkl. kaffe og kage er 30 kroner for medlemmer og 50 kroner for andre interesserede.

Søren Ryge Petersen

Det sidste af de tre foredrag sker i samarbejde med biblioteket den 24. marts, hvor den populære TV-vært Søren Ryge Petersen kommer og fortæller om sin usædvanlige barndom i Agtrup danske skole lige syd for den nye grænse, hvor han dagligt talte dansk, tysk, plattysk og sønderjysk.