Sæbygaard er blevet pyntet op med stjerner og hjerter

05. december 2020 kl. 10.00

SÆBY: Findes der virkelig stjerner på Stjernehøjen og bliver hjerterne knust når de havner i voldgraven? Find selv ud af det!

Sæbygaards Venner inviterer store som små, stjerner og vandbærere til at gå på opdagelse i anlægget omkring Sæbygaard.

-I den mørke corona tid forsøger vi på Sæbygaard at finde lys og hjerterum, siger Hanne Salling fra venneforeningen.

-Vi har derfor pyntet op med et drys af stjerner og hjerter i hele området fra Stjernehøjen til voldgraven.

-Håber, der er mange, der vil komme ud i vores dejlige natur og gå en tur i området og samtidig benytte lejligheden til at deltage i en konkurrence ved at tælle, hvor mange stjerner og hjerter der er pyntet op med.

-Blandt de der lægger en seddel i postkassen i porten med det rigtige antal, vinder en adgangsbillet til Sæbygaard til sommer, når der forhåbentlig igen bliver normale tilstande, slutter Hanne Salling.

Del artiklen
Annonceret indhold
Nyeste

Nyeste