Sæby Fiskeindustri går til filmen

Nu skal makrellen forankres i alle danskeres bevidsthed

24. oktober 2019 kl. 07.52

SÆBY: Hjemme hos Elisa Legaard Nørgaard Hansen og hendes to piger, 6-årige Anaia og 4-årige Emina var der vendt op og ned på hele lejligheden, fordi der skulle laves en reklamefilm for Sæby Fiske-Industris makrelprodukter.

Især Anaia og Emina var spændte og fulde af energi, så det var til tider svært, at styre spændingen og samtidig huske på, hvad man skulle sige og gøre.

Men de to piger klarede det i flot stil og efter en lang dag bag kameraet, kunne begge piger føje titlen filmstjerne til cv´et.

- A/S Sæby Fiske-Industri har i årtier produceret makrel til de danske og udenlandske hjem.

- Makrellen er et velkendt produkt i de fleste hjem, men mange virksomheder står over for den samme udfordring,at fastholde og inspirere de kommende generationer, hvorfor vi har igangsat dette reklameprojekt.

- I samarbejde med SONA Film er vi i gang med, at filme tre reklamefilm, hvoraf to af dem er med rigtige familier og begge her fra Sæby.

- Det var vigtigt for os at have rigtige familier med, for at sikre at reklamerne bliver autentiske og relaterbare for modtagerne, forklarer Rayna Abdullah, HR-assistent & SoMe Manager ved A/S Sæby Fiske-Industri.

Udover, de to familie-reklamer, filmer vi også en reklame med Frederikshavn White Hawks.

Formålet med disse film er, at vise at makrel er godt for alle, fra småbørn til professionelle sportsfolk.

Desuden, vil vi vise makrellens alsidighed ved, at bruge den i forskellige retter, men også at vise at Sæby-makrellen er alle steder.

Skulle man blevet fristet til at se vores lokale Sæby-familie-helte i aktion, så kan man se reklamefilmene på Sæby Fiske-Industris hjemmeside www.saeby.com.

Del artiklen
Annonceret indhold
Nyeste

Nyeste