Så venter pensionen

Alle rejser begynder med det første skridt. Det er retningen, der er interessant. Det gamle ord rummer en del sandhed, og omtrent sådan kunne man forestille sig, at uddannelsesvejleder Helle Krebs Thomsen tænkte, da hun for mange år siden blev ansat til at sikre, at unge mennesker i Frederikshavn ville få den allerbedste start på deres uddannelsesliv.

Helle Krebs Thomsen er uddannet folkeskolelærer, og i mange år var hun ansat som blandt andet tysklærer på Bangsbostrand Skole.

I de seneste år har hun været vejleder hos UU-Frederikshavn og var her unge frederikshavneres sikre havn, når den svære beslutning om valget af ungdomsuddannelse skulle træffes.

Forleden valgte hun så at gå på pension, og Krebs Thomsen kan se tilbage på en tid med spændende arbejdsopgaver og en del udfordringer.

- Jeg har været så privilegeret at kunne beskæftige mig med noget, som jeg virkelig har nydt. Men der har selvfølgelig været en del udfordringer undervejs. Blandt andet skulle vi for kort tid siden forholde os til, at 10. klassecentret, hvis elever jeg også var vejleder for, skulle flytte til nye lokaler på Handelsskolen.

- Det projekt er heldigvis kommet rigtigt godt fra start, og mange forældre og elever har givet positive tilbagemeldinger. Det er jeg ret tilfreds med.

Helle Krebs Thomsen har altid været kendt for sit store engagement, og da hun forleden sagde officielt farvel til sit arbejdsliv ved en reception på Handelsskolen, høstede hun mange roser for sin lyst og evne til konsekvent at udføre sit job nidkært og ordentligt.

- Ja, men jeg har også altid syntes, at det var spændende at være med til at finde en vej for de unge mennesker. Der skal findes en plads til alle, og i Frederikshavn har vi jo blandt andet en målsætning om, at 45 procent af afgangseleverne fra folkeskolerne og 10. klassecentret skal have en erhvervsuddannelse. Det har jeg været med til, og undervejs har jeg haft et fortrinligt samarbejde med både andre lærere, forældre, institutioner og elever, siger Helle Krebs Thomsen.

Skrevet af Jesper Larsen