Så kom kronprinsen

FREDERIKSHAVN: Så kom han - Kronprinsen og kastede royal glans over Frederikshavns 200 års købstadsjubilæum.

Kongeskibets lejder var ganske vist skiftet ud med en landgangsbro venligst udlånt af flådestationen, fordi lejderen ikke kunne nå ind - men ud over dette lille intermezzo og en forkert knude på jubilæumsflaget, som Kronprins Frederik elegant redte ud og fik flaget til tops, fik dagen en smuk og solrig start - en start på købstadens næste 100 år.

Som borgmester Birgit Hansen sagde i sin tale til byen - og kronprinsen.

- Vi fik besøg af Knud i fredags med blæst og regn - i dag kommer så Frederik med sol og venlige vinde.

I sin tale, sagde Birgit Hansen blandt andet:

I dag vajer Dannebrog over Frederikshavn

Det gør det altid på mærkedage, men i dag er for os en vigtigere dag end andre!

Det er Købstadens fødselsdag - og vel at mærke en rund en af slagsen.

Som en yngling blandt købstæder ved vi, at der skal en vis fanden-i-voldskhed til.

Den har vi. Og den skal parres med en grænseoverskridende lyst til at pirre ved nedarvede rettigheder. Den lyst har vi også!

Netop derfor har Frederikshavn sikret sig en særplads i spillet om udvikling.

Men som i ludo er Frederikshavn gang på gang blevet slået tilbage til start bedst som vi troede, at målet var inden for rækkevidde.

Det har været surt. Det har til tider været uretfærdigt. Og det har altid været trættende.

Men når Frederikshavn i dag - trods hårde odds - alligevel fester og fejrer 200 året for Købstaden, så er det fordi vi har fortjent det.

For vel var købstadsrettighederne noget man fik, men resten har vi afgjort selv leveret.

For købstaden i dag er her alene. fordi frederikshavnerne ville den.

Udviklingen er besluttet og udført af frederikshavnerne, som gang på gang har taget skeen i egen hånd og gjort det, der skulle til for at sikre købstadens fortsatte udvikling

Den indsats! Den indædte kamp, har altid været båret af en aldrig svigtende dynamik, en lyst til at udfordre og udforske,

en helt enorm viljestyrke og rygrad.

En evne til at forcere forhindringer og finde fleksible løsninger og en iboende stolthed over egen bys uovertrufne betydning og strategiske placering med havet og havnen som livskraftig fælle.

Det var havet, der var vort afsæt. Det var havnen, der blev og er springbræt til vores udvikling. Helt fra Tordenskiolds anløbsbro under Store Nordiske Krig til den første spæde havn, der under deres forfar Kronprins Frederik opstod, og senere gennem tiden er udbygget og udbygge.

Og udnyttet - og optimeret i en sådan grad at Frederikshavn i sidste halvdel af det 20-ende århundrede var en sand vækstmotor i Nordjylland. Med værftsindustri færgedrift og flådestation.

En ramsaltet metropol, som den gryende globalisering baskede eftertrykkeligt og som afskaffelsen af det toldfrie salg hev tæppet væk under,

Men samtidigt en metropol, som aldrig tog tælling og smed håndklædet i ringen.

For købstaden er skabt af frederikshavnerne. Og de er ikke ment til klynk!

I Frederikshavn bider man tænderne sammen og ser muligheder, hvor andre ville se undergang,

Det ligger dybt forankret i vores DNA - og det er der grund til at feste for.

I dag fejrer vi, det vi var. Vi fejrer, det vi er i dag, og vi fejrer, det vi målrettet arbejder os hen mod at blive, sagde borgmesteren, der takkede Kronprinsen for at ville være med til at fejre dagen sammen med frederikshavnerne.

- Lad os udbringe et nifoldigt leve for Hans Kongelige Højhed - Kronprins Frederik, som vi i vort inderste føler ikke blot et navnefællesskab med - men også et egentligt venskab, sagde borgmesteren, hvorefter hele havnen deltog i det nifoldige hurraråb - og flaget kom til tops.