Billede beskrivelse

Så blev Rådhusparken indviet

23. august 2021 kl. 09.21

Lørdag 21. august var børn, unge og voksne var inviteret til Rådhusparken OPEN i Frederikshavn, hvor den store forvandling af området i byens hjerte, blev fejret med et stort festligt program, med lokale stjerner og mange aktiviteter.

Billede beskrivelse

Rådhusparken midt i Frederikshavn har siden 2018 undergået en gennemgribende forvandling for at skabe et spændende mødested med muligheder for leg, ophold og aktiviteter for mennesker i alle aldre.

Billede beskrivelse

- Vi glæder os over, at vi med investeringen i en attraktiv Rådhuspark, der tiltrækker mennesker og skaber liv i bymidten, har fået fuld valuta for pengene, sagde Karsten Thomsen, formand for Teknisk Udvalg i Frederikshavn Kommune ved indvielsen.

Billede beskrivelse

Renoveringen af Rådhusparken er en del af en områdefornyelsen af Frederikshavn midtby. Ambitionen med fornyelsen af Rådhusparken har været at skabe et attraktivt mødested i en samlet, moderne bymidte med muligheder for leg, ophold, aktiviteter og oplevelser.

Billede beskrivelse

Med Rådhusparken OPEN blev hele forvandlingen der omfatter parkeringsplads, legeplads, markedsplads, stiforbindelser, offentligt toilet, Remisen og en ungezone, der består af skaterbane og multibane officielt indviet.

Billede beskrivelse

Elever fra Eventteknikeruddannelsen på EUC Nord i Frederikshavn havde til lejligheden bygget en scene midt i Rådhusparken og sørgede for, at lyd- og lyssætningen var i top til de lokale artister. 15-årige Camille Haven som er fra Frederikshavn, blev vinder af ”Voice Junior” 2019, var den første lokale stjerne, der indtog scenen i Rådhusparken.

Billede beskrivelse

Herefter var det MusikSignes Musikskoleband der inviterede de helt små og deres forældre på en fantasitur ind i musikkens magiske univers og nogle af Musikskolens dygtige elever gav musikalske smagsprøver på deres musik- og sangtalent.

Borgmester Birgit Hansen der i sin egenskab af formand for Byfonden, brugte lejligheden til, at indvie et nyt poesiværk i Rådhusparken.

Poesiparken der blev etableret i november 2017, er inspireret af Frederikshavns venskabsby Larvik. er poesi, vers og citater, som man kan se rundt omkring i byen, på gavle, bygninger, trapper, i belægninger og andre steder. Birgit Hansen indledte sin tale med ordene: ”Denne park er blevet en succes”, og fortalte derefter om det nye værk i Poesiparken, som er nummer 33 i rækken: En bænk, som er en gave fra en bank i byen og fremstillet af elever på produktionsskolen i Elling.

Bænken bærer teksten: ”Børn har brug for kærlighed, særlig når de mindst fortjener det”.

Rådhusparken OPEN bød dagen igennem på masser af underholdning og aktiviteter i Remisen, på boldbanen og på skaterbanen – fra Tai Chi Qigong med Rådhuscenteret til kæphesteridning med Ålbæk-Råbjerg Rideklub og boldspil med Talentsportsklasserne på den nye multibane.

Billede beskrivelse

Man kunne også gå med på en vandretur i parken, hvor historiker Erik Christensen fortalte om udviklingen af Rådhusparken fra den var centrum for byens togdrift til i dag, hvor jernbanen er udskiftet med en topmoderne skaterbane, der allerede er populær blandt byens børn og unge.

Mange andre af byens borgere og gæster, havde allerede for længe siden taget den nye park i brug, og der har været aktiviteter fra morgen til sen aften hver eneste dag, siden legeområdet blev etableret som noget af det første.

- Vi håber da også på, at vi i fremtiden vil se mange forskellige events i parken, som samtidig vil bidrage med øget kundeflow i midtbyen og i gågaden, sagde handelschef Dan Kobberup.

Del artiklen
Annonceret indhold
Nyeste

Nyeste