Så blev kalvene sluppet løs
Græsningslaug hjælper med naturplejen
FREDERIKSHAVN: Rigtig mange var mødt op for at hilse på de glade kvier, der i søndags blev sluppet løs ved Teglværksskoven i Frederikshavn.
Der er i år 10 kalve, af racen Chevrolet og Limousine, der har stået hele vinteren i stalden hos Peter Nielsen.
- De er nu mellem 12 og 14 måneder gamle, og skal på græs indtil oktober, fortæller Henrik Slotved der er formand for græsningslauget.
Og det var det syn mange var mødt op for at se.
Udover foreningens medlemmer, og de mange andre interesserede, var der også besøg af beboerne fra Aktivitetshuset i Sydbyen, som skulle se de dyr, de har købt en andel i.
Det er Teglværkskovens Græsningslaug der hvert år køber et par håndfulde kvier, som hjælper med naturplejen omkring Knivholt med deres græsning, inden de slagtes om efteråret.
Teglværkskovens Græsningslaug blev etableret i 2010.
Det er en lille privat forening, der hylder den gode naturpleje og gerne vil forene det at opfordre dyr til slagtning med gode naturoplevelser, fællesskabsindsatsen og enkelte sociale arrangementer.
Det er medlemmernes opgave at tilse dyrene.
- Det gør de på skift, hvor de skal sørge for at de hegnet er intakt, og at dyrene har det godt på de 28 hektar jord, som de går på frem til oktober, fortæller Henrik Slotved.
Kvalitetskød til fryseren fra dyr af gode racer, som har haft et godt liv i naturen.
- Kalvene skal gå ude til oktober, hvorefter de bliver sat i stald i ca. 14 dage inden de skal slagtes,
Når kalvene er omkring 18 måneder gamle, bliver de kørt til Tårs Slagtehus, hvor køberne til kødet selv skal ud og hente det.
- Her kan de også følge med i når kødet bliver skåret ud.
- I år er der allerede solgt ni af de ti kalve, så man skal være hurtig hvis man vil nå købe en andel, fortæller Henrik Slotved.
Teglværkskoven er placeret vest for Knivholt Hovedgård med indkørsel fra Skydebanevej, hvor man kan se dyrene på græs.