Så åbnede valget i Frederikshavn
Pænt fremmøde af vælgere på morgenkvisten
På valgstedet i Arena Nord i Frederikshavn var det valgstyrer Conny Fredborg, der skubbede gang i valghandlingen præcis kl. 8 her til morgen.
Før klokken faldt i slag var alle de tilforordnede blevet grundigt instrueret i opgaverne gennem dagen, så man er sikker på, at alt kommer til at gå lige efter bogen.
I Frederikshavn Kommune har omkring 48.000 borgere i dag mulighed for at sætte deres kryds ved byrådsvalget og der var da mødt en del af dem op til åbningen af valghandlingen i Arena Nord.
Byrådet består af 31 medlemmer - 14 socialdemokrater, en konservativ, en SF’er, fire fra Dansk Folkeparti, 10 venstrefolk og en fra enhedslisten.
Og når man kigger kandidatlisterne igennem til det kommende valg, så er der kandidater nok at tage af.
For der første skal det nye byråd kun bestå af 29 og for det andet er der samlet 89 opstillede I Frederikshavn Kommune.