Billede beskrivelse

Ros til hjælpepakker

06. november 2020 kl. 12.00

KOMMUNEN: De nye corona-hjælpepakken fortjener ros for at nå vidt omkring og have lang løbetid.

Det mener erhvervsdirektør Niels Bay Christensen, Erhvervshus Nord.

- Forhandlingerne tog sin tid, men resultatet var værd at vente på.

- Der er kastet en virkelig stor redningskrans i vandet vil virksomhederne og frem for alt en redningskrans, der vil holde sig flydende helt frem til 31. januar, siger Niels Bay Christensen,

Den nye aftale giver først og fremmest en hjælpende hånd til kultur- og oplevelsesbranchen, som er særlig hårdt ramt.

- Men det jeg især bider mærke i og glæder mig over, er at der nu også er hjælp til de mange virksomheder i andre brancher, der rammes indirekte.

- Der er nemlig mange firmaer, som ikke direkte er underlagt restriktioner, men som mister kunder og indtjening, fordi danskernes adfærd har ændret sig - kunderne bliver simpelt hen væk.

- Nu er der også hjælp til disse virksomheder, siger Niels Bay Christensen.

Del artiklen
Annonceret indhold
Nyeste

Nyeste