Billede beskrivelse

Rønnerhavnen er klar til fest

De er vilde med vand, kræmmere og havnelivet

20. maj 2018 kl. 13.20

FREDERIKSHAVN: Rønnerhavnen kalder til Vild med Vand, Havnens Dag og ikke mindst det ikoniske kræmmermarked,

Det hele løber af stabelen 9. juni - og det bliver ganske enkelt en fantastisk dag for store og små, lover Birger Bredkjær Pedersen, der er tovholder på dagen.

Borgmester Birgit Hansen åbner ballet kl. 10 og så går det ellers løs med sejlads i sejlbåde, speedbåde, motorbåde - og gamle klassiske træskibe.

Efter sejladsen vil børnene blive udnævnt til Mini-Matroser, med diplom og en lille gave.

Børnene kan fiske krabber i havnen og holde væddeløb, ved væddeløbsbanen, eller lege ved det store fiskebassin, med mange sjove fisk.

Man kan lære alt om knob og stik, og splejse tovværk som en rigtig sømand.

Der bliver en redningsøvelse med gummiredningsflåde og nødsignaler, hvor nogle folk bliver samlet op fra havnen med en lille hurtig redningsbåd.

Man kan se hele havnen fra ca. 30 meters højde, fra Brandvæsenets store stigevogn.

Musik på kajen bliver leveret af "Trækfuglene" som er havnens husorkester ved det store kræmmermarked, hvor alt godt købes, til "markedspriser".

Dagen er arrangeret af en del af havnens klubber, som stiller op med råd og dåd, til et godt fritidsliv, ved og på vandet.

Del artiklen
Annonceret indhold
Nyeste

Nyeste