Billede beskrivelse

Roblon indgår USA-aftale

Overtager aktiviteter - og indgår projektkontrakt til en værdi af op mod 120 millioner

19. april 2018 kl. 17.59

FREDERIKSHAVN: Roblon-koncernen har netop underskrevet aftale om overtagelse af aktiver fra Neptco Inc., der indgår i den amerikanske børsnoterede koncern Chase Corporation.

I april 2017 overtog Roblon virksomhedsaktiviteter fra Chase-koncernen relateret til den fiberoptiske kabelindustri.

Til gennemførelse af dette opkøb etablerede Roblon A/S det amerikanske selskab, Roblon US Inc.,

Roblon US Inc. investerer nu yderligere i produktionsanlæg, licens og varebeholdninger til produktion af fiberbaserede

produkter til vindmølleindustrien, og indgår samtidigt en tre års projektkontrakt med Ria Blades, der er ejet af den tyske

vindmølleproducent Senvion.

Kontrakten omhandler levering af produkter, der indgår i Senvionkoncernens produktion af møllevinger, og der vil over kontraktperioden på tre år være et salgsmæssigt potentiale på op til 90-120 millioner kroner.

I kontrakten er der indbygget mulighed for forlængelse af leverancer efter de tre år.

Købet af yderligere komplementær produktionskapacitet og indgåelse af kontrakt med Senvion koncernen er muliggjort som

følge af Roblon’s etablering i USA i 2017.

Såvel dele af Roblons nuværende produktionskapacitet som det nytilkøbte produktionsanlæg, vedrører produktionsteknologi til fremstilling af specielle fiberbaserede løsninger, som både retter sig mod den fiberoptiske kabelindustri, men som også kan finde anvendelse i andre industrier. I dette konkrete tilfælde - vindmølleindustrien

Del artiklen
Annonceret indhold
Nyeste

Nyeste