Rigtig mange brugte ferien til at knække koder og løse gåder

21. august 2020 kl. 13.01

- Der har været fuld drøn på i den gamle bunker på Trindelsvej i Skagen, fortæller indehaver af Escape Skagen, Jakob Skytte Jakobsen.

- Siden vi genåbnede den 8. juni, efter Corona nedlukningen i marts og sommerferien startede, har vi haft rigtig mange hold i bunkeren, Det har været familier, som oftest er førstegangs spillere, venner og kollegaer, der bare vil ud og have en anderledes udfordrende oplevelse sammen, fortæller Jakob Skytte.

Jakob viser rundt i bunkeren, hvor spillerne skal løse opgaver og knække koder, så han kan ikke afsløre noget, men fortæller: - Et Escape Room er et ”live adventure game”, hvor en gruppe af mennesker bliver låst inde i et rum. Spillerne skal udforske rummet på alle mulige måder, og i fællesskab løse opgaver, knække koder og samarbejde for at finde vejen ud af rummet indenfor en fastsat tidsramme.

Escape Skagen der åbnede i juli 2019, med spillet ”Kommandobunkeren”, som er et spil om den kolde krig, har fået flere nye spil. Harry’s Gemmested der udspilles i bunkeren, hvor spøgelset Harry vogter på alle sine tyvekoster. ”Den Magiske Portal” og ”Operation Mindfall” er begge nye udendørs spil. City Games som de kaldes,kan spilles af alle fra 7 år og op. Spillene foregår i Skagen by og nærområdet ved Escape Skagen, hvor man ved hjælp af GPS-geocaching og augmented reality bliver guidet rundt på missionen. Spilleren får udleveret en kuffert med hjælpemidler, samt en iPad, og så skal der løses spændende gåder og opgaver undervejs.

Del artiklen
Annonceret indhold
Nyeste

Nyeste