Renovering styrker mangfoldighed
Hånbækbebyggelsen er et lysende eksempel på et turn-around, der virkelig har givet pote
Statens Byggeforskningsinstitut (SBi) ved Aalborg Universitet har evalueret renoveringen af 11 almene boligbebyggelser, som er gennemført med støtte fra Landsbyggefonden fra 2014 til 2016.
Evalueringen viser, at de fysiske forandringer ved renoveringer - herunder etablering af forskellige boligtyper og øget tilgængelighed, styrker mangfoldigheden i de almene boliger ved at tiltrække nye beboergrupper til området.
Bedre tilgængelighed tiltrækker parcelhusejere
Ved at etablere et mere varieret udbud af boliger i forbindelse med renoveringerne, er det lykkedes nogle af boligområderne at gøre boligerne mere attraktive for nye typer beboere.
Det er dels sket ved at etablere boligtyper, der er meget anderledes end de øvrige, og dels ved at kvalitetsniveauet og dermed også huslejen i de nye boligtyper er højere og derfor henvender sig til en anden gruppe mennesker.
Selv om den kæmpemæssige renovering af Hånbækbebyggelsen i Frederikshavn blev færdig i 2011 - og den nye rapport vedrører senere renoveringer, så understreger organisationsbestyrelsesformand for Frederikshavn Boligforening, Bjarne Valentin, at erfaringer holder vand - også selv om der går flere år.
- Det er nu seks år siden vi blev helt færdig med at renovere afdeling 12 Hånbæk - og ser vi rundt i bebyggelsen har vi en helt anden beboersammensætning end tidligere - og et virkelig aktivt socialt liv i bebyggelsen, siger Bjarne Valentin.
Mangfoldigheden er blandt andet skabt af de mange seniorborgere, der har solgt parcelhuse, og som er rykket ind i de nye lejligheder blandt andet ud fra ønsket om ikke at have forpligtelserne mere.
- De er meget interesseret i at bo i en afdeling hvor man føler sig velkommen og hvor tilgængeligheden er stor, siger Bjarne Valentin.
Under renoveringen gik man den modsatte vej af, hvad der var god latin i 1980’erne. Man fortættede ikke byggeriet, men fasede blokke ud.
Samlet blev der fjernet 200 lejligheder i Hånbæk.
Nogle fordi man fjernede blokke for at skabe et større frirum - og andre fordi man fjernede de mange små 1 værelseslejligheder og lagde dem sammen med nabolejlighederne.
- Det er lykkedes for os at skabe en mangfoldighed af lejlighedstyper. Faktisk har vi 36 forskellige og det sætter vore medlemmer pris på, siger Bjarne Valentin.
- Heldigvis har vi også en mangfoldighed i sammensætningen - og det lykkes rigtig godt, fordi der er så mange ressourcestærke, der løfter fællesskaberne. Og det giver et kanon socialt liv, siger Bjarne Valentin, der selv flyttede ud i Hånbæk for seks år siden og ikke har fortrudt det et sekund.
En anden effektiv måde at tiltrække nye ressourcestærke beboere til et boligområde er ved at gøre boligerne mere tilgængelige for personer med funktionsnedsættelser, fortæller professor Claus Bech-Danielsen.
- Der er eksempler på, at seniorer i omkringliggende parcelhuskvarterer skriver sig på venteliste til de nyrenoverede boliger, fordi de er gjort mere tilgængelige.
De tilgængelige boliger gør det også muligt for eksisterende beboere med funktionsnedsættelser at blive boende i boligområdet.
Det er ham og boligforsker Mette Mechlenborg, der har skrevet bogen Renovering af almene boligområder - Evaluering af fysiske indsatser gennemført i perioden 2014-2016, hvor de har kortlagt de fysiske indsatser og lavet en vurdering af, hvilken virkning de har haft på boligområdernes arkitektur og boligkvalitet samt på det sociale liv i boligområderne.
Evalueringen viser, at der flere steder skabes nye boliger ved at sammenlægge mindre lejligheder til større lejemål, som kan tiltrække en ny beboergruppe.
- Det kan være med til at skabe en social stabilisering af et boligområde, når små lejligheder nedlægges, da det ofte er her ressourcesvage beboere bor. Men når det sker, er det vigtigt at holde øje med, hvor de udsatte beboere flytter hen, og kommunerne bør være opmærksomme på, om sociale indsatser skal etableres i andre af lokalområdets boligkvarterer, påpeger Mette Mechlenborg.
Begge forskere mener dog, at det er positivt, at der er flere tegn på, at fysiske renoveringer har medvirket til at fremtidssikre boligafdelingerne og til at skabe sociale forandringer i boligområderne ved at skabe en større spredning i sammensætningen af beboere.
Hele renoveringen af Hånbæk har naturligvis også haft fokus på, at seniorborgere skal kunne blive boende selv om de på et tidspunkt får en funktionsnedsættelse.
- Man kan sige at vi har skabt rammer, der har de rigtige dørmål og frirum i eksempelvis badeværelser, der gør det muligt at blive boende selv om man skulle sidde i en kørestol. Og det er lykkedes at lave disse ændringer på en sådan måde, at det ikke er mærkbart i lejligheden arkitektoniske udtryk, siger Bjarne Valentin.
Men det er en fremtidssikring, så man kan blive boende længst muligt.
Boligforeningen arbejder nu videre efter samme skabelon med Bakkegården, som allerede nu kan melde om ventelister med et helt nyt seniorsegment.