Billede beskrivelse

Rene strande kræver en indsats

12. november 2021 kl. 16.00

Hvis vi i Danmark drømmer om rene strande uden plastik og andet løst havfald til gavn for både dyrene, miljøet og menneskene, så må vi alle gøre en aktiv indsats og sammen værne om vores fælles havmiljø.

Det var baggrunden for, at samtlige af Spar Nords afdelinger i uge 41 afsatte arbejdstimer til en lokal havfaldsaktion, hvor både lokale ildsjæle, skolebørn, foreninger og virksomheder var inviteret med ud for at gøre en forskel i lokalområdet.

De lokale havfaldsaktioner blev således mødt med stor opbakning fra mange af de inviterede.

Alt i alt blev der samlet 801 poser med havfald svarende til 2,4 ton i og omkring de danske farvande, søer og åer.

Derudover blev der samlet diverse malerspande, fiskekasser, cykeldele og øvrige plastikbeholdere, som ikke kunne være i poserne.

Sammen med Spar Nord Fonden har banken siden 2017 doneret i omegnen af 2 millioner til Søværnets kampagne, Havmiljøvogterne, der sætter fokus på mindre havfald i og omkring havene.

Denne landsdækkende havfaldsaktion var således en udvidelse af et formål, som Spar Nord allerede støtter.

Del artiklen
Annonceret indhold
Nyeste

Nyeste