Billede beskrivelse

Rekordstort landsstævne i Frederikshavn

16. februar 2018 kl. 13.20

FREDERIKSHAVN: Tilmeldingen til det 12. Landsstævne i Frederikshavn - KIDS COOLSHOP Landsstævne 2018 - 10. - 11. marts 2018 - er nu slut, og der er tilmeldt et rekordstort antal hold og deltagere.

Ikke færre end 159 hold har meldt deres ankomst fordelt på 86 hold - U7-U11 piger og drenge - der spiller på mini-baner, seks hold til såkaldt Kleinfeld (minibane med stort mål) og 67 hold - U11-U17 piger og drenge - der spiller på almindelig størrelse bane.

Det udmønter sig i omkring 1.500 spillere/trænere og omkring 300 forældre/pårørende, der holder deres indtog i Frederikshavn denne weekend.

Stævneleder Thorkild Christoffersen er nu i gang med inddelingen af holdene i puljer og derudfra fastsætte de mange kampe. Christoffersen har en hel del erfaring med dette, da det er 12. gang han står i spidsen for et Landsstævne i Frederikshavn og engang i tidernes morgen var ophavsmand til det første Landsstævne arrangeret af Frederikshavn Bulldogs Floorball, der nu er en del af Frederikshavn Blackhawks Floorball.

Der er en meget fin opbakning fra klubbens medlemmer. Der skal ca. 200 hjælpere i gang over denne weekend, men dem finder vi. Alle forældrene til klubbens spillere, der deltager i Landstævnet, skal byde ind med nogle timers arbejde rundt omkring ved Landsstævnet.

De mange kampe afvikles fortrinsvis på Arena Nord centrets baner, men også Abildgaardhallen samt FFK-Centret lægger gulv til.

De mange deltagere overnatter på Nordstjerneskolen, Abildgaardskolen samt Fladstrand Skole. En del af holdene har selv sørget for overnatning rundt omkring på hoteller og campingpladser. Førstesalen i Arena Nord danner ramme om bespisning af de mange deltagere, og det er Arena Nords køkken der leverer maden.

Del artiklen
Annonceret indhold
Nyeste

Nyeste