Billede beskrivelse

Regnskabets time i Frederikshavn

Driftsoverskud på næsten 200 millioner, men kommunen er fortsat udfordret på økonomien

29. april 2018 kl. 18.17

FREDERIKSHAVN: Der er blevet skåret i buskadser og budgetter, og Frederikshavn Kommune har vendt hver 25 øre for at få tingene til at hænge sammen.

Og ved regnskabets time viste det sig, at regnskabet for sidste år endte ud med et overskud på den ordinære drift på 196,3 millioner.

Den gennemsnitlige likviditet steg i 2017 til 155,5 mio. kr., og samtidig er det lykkedes at nedbringe kommunens gæld med 52,3 mio. kr., svarende til 4,2 procent.

Borgmester Birgit Hansen betegnede regnskabet som solidt, hvor det er lykkedes at sætte flueben ved alle kommunens økonomiske målsætninger.

- Målt på likviditet er vi stadig blandt de laveste i landet. Vi lever, som vi har råd til. Vores serviceniveau er ikke prangende, men vi kan være det bekendt. Vi har styr på udgifterne, men indtægterne er mere eksternt styret, ikke mindst af økonomiaftalen mellem KL og regeringen, og demografien betyder, at vi er udfordret på skatteindtægterne, sagde borgmester Birgit Hansen, som kommentar til regnskabet.

Del artiklen
Annonceret indhold
Nyeste

Nyeste