Rederidag på Martec
Nysgerrige blikke og spørgsmål præger stemningen, når Martec holder Rederidag for alle skolens maritime studerende.
Det er femte år i træk at Martec inviterer rederierne til at besøge skolen, for at præsentere deres uddannelses- og jobmuligheder.
Formålet er, at vejlede og guide de unge til en branche, som kan være svær at forstå udefra som studerende.
Den direkte kontakt til erhvervet er samtidig med til at gøre de maritime uddannelser håndgribelige og vedkommende.
Rederierne er inviteret til at holde oplæg for skolens studerende over fem omgange torsdag 8. marts fra kl. 10.15-12.15.
Efter en fortjent frokostpause fra kl. 12.15-13.15, udstiller rederierne i de samme lokaler hvor de har lavet oplæg tidligere på dagen.
Her kan de studerende komme forbi, og stille alle de gode spørgsmål.