Billede beskrivelse

Puljepenge kan styrke omsorg og nærvær

Sundhedsstyrelsen sætter geografi på puljemodtagerne i denne måned. Frederikshavn har søgt om 14 millioner

05. november 2020 kl. 11.00

KOMMUNEN: Sundhedsstyrelsens pulje til styrket omsorg og nærvær i ældreplejen sætter geografi på bevillingerne i denne måned - og det kan betyde, at Frederikshavn Kommune får 14 millioner kroner at gøre godt med.

Hvis puljepengene lander i Frederikshavn skal de omsættes i et projekt, der sikrer, at hver borger får rette omsorg, pleje og nærvær.

I hjemme- og sygeplejen vil indsatsen bestå i et systematisk samarbejde med almen praksis på de ugentlige møder, hvor fokus er rettet mod tidlig opsporing af sygdomstegn gennem hverdagsobservationer.

Med de praktiserende lægers deltagelse er målet at sikre en rettidig og målrettet indsats, hvilket bidrager til at løfte kvaliteten og styrke samarbejdet på tværs.

Indsatsen skal have et særligt fokus på arbejdsgange og samarbejde omkring terminale borgere i relation til en værdig død uden indlæggelser, som kunne forebygges.

Samarbejdet med almen praksis skal desuden bidrage til at forme en fremtidig rolle som hjemmeplejelæge - det vil sige at man overfører de gode erfaringer, som man allerede har fra plejecentrene, der har tilknyttet en plejecenterlæge.

På plejecentrene vil indsatsen bestå i at skabe større fokus på den personcentrerede omsorg i tilgangen til og kommunikationen med borgerne.

Det skal ske i samarbejde med demens-koordinatorer, der har specialiseret viden på området.

Gennem undervisning og daglig tilstedeværelse på det enkelte plejecenter skal hjælpe med til, at den viden man har også omsættes til virkelighed.

Del artiklen
Annonceret indhold
Nyeste

Nyeste