Portvinsfest på Søbadet
200 gæstede port- og hedvinsfestivalen
SÆBY: Nordjysk Port- og Hedvinsfestival blev en oplevelse ud over det sædvanlige, både for nuværende og kommende portvinsentusiaster.
200 deltagere havde købt billet, og de kunne lørdag den 9. november over to timer frit smages på det flotte udvalg af port- og hedvine som de 9 udstillere tilbød.
Vinimportører og vinhandlere, primært fra Nordjylland, havde taget 135 forskellige vine med, som de med stor viden og ekspertise præsenterede og som de gerne lod publikum få smagsprøver på.
Der var vine i alle priskategorier, hos Vinshoppen kunne man finde en Fine Tawny portvin til 85 kroner og portvinen The Stone Terraces Vingage 2015 fra Risgaard Vinhandel kunne købes til 1600 kroner per flaske – denne vin var dog kun til salg!
Til at supplere smagsløgene med andet end vin havde Emilievejs Slagterforretning og Torvets Kaffe & Chokolade taget prøver med på hjemmelavet pølser og skinke samt masser af gode sager til den søde tand.
Initiativtager til den første vinfestival i Sæby, Jørgen Hyttel oplyste, at halvdelen af de 200 besøgende kom udefra og mange havde benyttet vinfestivallen til at besøge Sæby over et par dage.
Portvin er de seneste år blevet en populær drik, ikke kun blandt de ældre, men også de unge har taget drikken til sig.
- Med den flotte opbakning og de positive tilkendegivelser vi har fået fra såvel udstillere som besøgende, vil vi helt sikkert gentage vinfestivallen, understreger Jørgen Hyttel.