Politikernes arbejds- byrde er vokset

Kommunalpolitikernes tidsforbrug er i 2017 historisk højt med et gennemsnit på 19 timer om ugen, viser en ny analyse.

Analysen bygger på en spørgeskemaundersøgelse blandt medlemmer af landets kommunalbestyrelser og afdækker deres oplevelser af tidsforbrug og arbejdsvilkår, rolle og råderum, indflydelse og økonomiske prioriteringer.

Tilsvarende undersøgelser er gennemført i valgårene 2009 og 2013, og den gennemsnitlige arbejdstid er steget med to timer om ugen siden 2009, så de gode kandidater, der har stillet sig til rådighed for byrådsvalget i Frederikshavn her 21. november må forudse, at de i hvert fald kommer til at bruge de 19 timer ugentligt gennem den kommende byrådsperiode - under forudsætning af at de bliver valgt.

- Ser man udviklingen i et længere historisk perspektiv, er lokalpolitikernes typiske tidsforbrug næsten fordoblet siden 1970. Man kan sige, at kommunalpolitik er gået fra at være en fritidsbeskæftigelse til i dag at være en halvtidsbeskæftigelse, siger professor Yosef Bhatti, der er en af forfatterne til rapporten.

Opgørelsen af arbejdstiden omfatter kun almindelige byrådsmedlemmer.

Borgmesteren er her undtaget, fordi hendes arbejdstid som fuldtidspolitiker adskiller sig væsentligt.

Den største andel - 26 procent - af kommunalpolitikerne angiver i dag deres gennemsnitlige tidsforbrug til 20-24 timer om ugen, mens 15 procent bruger 10-14 timer.

I 2009 var det omvendt. Da angav flest politikere - 28 procent - et tidsforbrug på 10-14 timer, mens 16 procent brugte 20-24 timer.

Samtidig siger seks ud af ti politikere i undersøgelsen, at tidsforbruget ’helt sikkert’ eller ’til en vis grad’ tager så meget tid, at det går ud over privatlivet. Især kvinder og yngre kommunalpolitikere oplever udfordringer sammenlignet med de øvrige kommunalpolitikere.

Ifølge Yosef Bhatti er der god grund til at være opmærksom på udviklingen i tidsforbruget og arbejdspresset:

- Kommunalpolitikernes arbejdsvilkår har stor betydning for, hvordan vores lokale demokrati fungerer. Bliver arbejdspresset for stort, kan det have konsekvenser for den politiske rekruttering.

Det kan betyde, at færre i fremtiden får lyst til at stille op, siger Yosef Bhatti.

Men det gælder i hvert fald ikke det kommende valg, hvor der er mange kandidater at vælge mellem.