Billede beskrivelse

Podcast om Søren Berg Olesen

15. november 2020 kl. 11.13

Søren Berg Olesen har været tilknyttet lokalradioerne i Frederikshavn siden slutningen af 80’erne.

I dag er han tekniker og studievært på det ugentlige program “Musik i Nordjylland”, som sendes søndage fra klokken 18-19.

De første radioår foregik som regel i samarbejde med en anden studievært og en tekniker; efterhånden fik Søren mere mod på selv at stå for hele forløbet.

Søren Berg Olesen blev pensioneret for knap ti år siden, og ud over sit frivillige arbejde som stemme i radioen, er han også bestyrelsesmedlem i FCMR.

Han er født og opvokset i Frederikshavn, dengang vandet gik helt op til Fiskerklyngen.

Han havde tidligt flere job: Startede i 5 års alderen som mælkedreng, senere avisdreng ved Vendsyssel Tidende og cykelbud hos jernbanevognmanden.

Fritiden blev brugt på fodbold om sommeren, blandt andre sammen med Harald Nielsen hjemme på Buhlsvej, og håndbold om vinteren.

Han havde en god opvækst i en åben og socialt anlagt familie med fire drenge.

Der er mulighed for at stifte nærmere bekendtskab med Søren Berg Olesen, når han på en levende og interessant måde fortæller om sin opvækst, sit arbejdsliv og sin passion som frivillig medarbejder på Frederikshavn Cultur Og Musik Radio mandag 23. november klokken 18.

Produktion og tilrettelæggelse: Gitte Hansen.

Del artiklen
Annonceret indhold
Nyeste

Nyeste