Planterne på kirkegården sukker efter vand

Kirkegårdsleder beder folk om at komme og vande deres kæres grave

26. juli 2018 kl. 08.20
Opdateret kl. 17.18

FREDERIKSHAVN: Ingen går ram forbi i den tørke, som har ramt so.

Heller ikke kirkegården i Frederikshavn.

På grund at det varme vejr og manglende regn, tørster planter og træer på gravstederne her på Frederikshavn kirkegårde.

Kirkegårdsleder Erik Rasmussen har bed Lokalavisen om at viderebringe denne opfordring sammen med de billeder, kirkegårdslederen har sendt til avisen.

- Jeg vil opfordre gravstedsejere til at vande på deres gravsteder, da beplantningen ellers vil gå ud og de trænger virkelig nu. Mindst en gang om ugen, er ikke for meget, siger Erik Rasmussen.

Han og hans folk har selv travlt med at holde liv i de andre beplantede arealer på kirkegården.

- Vi forsøger at holde liv i græsset på plænegravene med vanding, men varmen er virkelig hård ved græsset lige nu, og vejrudsigten spår ikke om ændringer foreløbig, siger Erik Rasmussen.

Del artiklen
Annonceret indhold
Nyeste

Nyeste