Pirates vandt også 2. dyst over Høgene
Søndag Aalborg Pirates bragte Aalborg Pirates sig foran med 2-0 i serien, da de sejrede med 3-2 på udebane i Frederikshavn. Og det var fortjent i en kamp, hvor piraterne dominerede.
Allerede i kampens første minut fik man en indikation om, det kunne blive underholdende, da begge mandskaber havde gode muligheder for at bringe sig foran, men vi skulle hen til det femte minut, før vi fik den første scoring.
Julian Jakobsen dummede sig, da han fik en udvisning lige efter, at holdet var kommet i undertal, og Frederikshavn fik dermed næsten to minutter i fem imod tre. Der gik tid, før de fik sat powerplayet ordentligt op, men en god tværpasning til Henrik Eriksson fik åbnet Aalborg-boxen op, og kort efter kunne Cam Spiro tordne pucken ind ved den nærmeste opstander.
Derfra stod der dog Aalborg på resten af første periode, og Thomas Lillie gav flere indikationer på, at Aalborg skulle tage sig mere end almindeligt godt sammen, hvis de ville have pucken forbi ham.
Aalborg-dominansen fortsatte i anden periode, men det samme gjorde mirakelspillet fra Lillie i høgeburet. Piraterne fik også en mulighed i fem imod tre, men her diskede keeperen op med tre pragtredning på skud fra både Pierre-Olivier Morin og Martin Lefebvre, inden han greb Pete Quenneville ud fra nært hold.
Og efter at have holdt stand i 38 minutter gik den ikke længere for Frederikshavn.
Et noget løst trækskud fra Martin Højbjerg trillede stille og roligt ind mod mål, og her fik Christopher Frederiksen styret pucken i nettet - nærmest uden han selv vidste det. Udligningen kom, da Frederikshavn netop havde fået en holdstraf for forsinkelse af spillet.
Og bare 26 sekunder senere tog Aalborg så føringen. Olivier Hinse sendte pucken i nettet via den højre opstander i Frederikshavn-målet.
De to mandskaber mødes igen tirsdag aften i Aalborg.