Billede beskrivelse

Pirates valget White Hawks

06. marts 2018 kl. 21.35

De nordjyske ishockeyfans kan i bedste fald se frem til hele syv lokalslag i de kommende uger.

Aalborg Pirates stod som andenvælger, da topfire-holdene i Metal Ligaen tirsdag aften skulle vælge modstander i kvartfinalerne, og mens mange eksperter var overbeviste om, at aalborgenserne ville vælge Rungsted, så endte Aalborg Pirates efter lang tids overvejelse med at vælge lokalrivalerne fra Frederikshavn White Hawks.

De to støder dermed sammen i kvartfinaleserien, der begynder allerede fredag aften.

Forinden havde grundspilsvinderne fra Herning Blue Fox ikke overraskende valgt Herlev, der endte som tier i grundspillet, men i suveræn stil slog Odense Bulldogs ud i det nye play-in.

De øvrige kvartfinaleserier står imellem Herning Blue Fox og Herlev Eagles, Rødovre Mighty Bulls og Rungsted Seier Capital og endelig Esbjerg Energy og SønderjyskE.

Del artiklen
Annonceret indhold
Nyeste

Nyeste