Pirater på scenen
I byens 200 jubilæumsår bliver Frederikshavn erobret af pirater.
Det er teatergruppen Figaros, der først i april er på scenen med "Piraterne fra Penzance".
Der er tale om en opera leveret af Lisbeth Kjærulff, Rasmus Krogsgaard og Hans Dueholm, som spiller samtlige roller akkompagneret af Allan Dahl Hansen.
Det er Teaterforeningens sæsonafslutning og piraterne er klar 22. april kl. 15 som altid i Det Musiske Hus.
Vi glæder os rigtig meget til at byde den velsyngende og utroligt humoristiske kvartet, velkommen tilbage til Frederikshavn. Vi har med stor succes haft besøg af Figaros mange gange før, så det skal nok blive godt, siger teaterkredsens formand Lilly Pedersen.